Acebikes Brakefix - Genialt og billigt værktøj til MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Genialt og billigt værktøj til motorcyklen

Acebikes Brakefix koster under en hund og kan hjælpe i mange situationer
Tommy Rønn
18/06-2015 kl. 15:15

Skal motorcyklen transporteres i trailer, kassevogn eller lign. er det altid noget bøvl at låse forbremsen så maskinen ikke ruller. Plastikstrips kan altid benyttes til lås af forbremse i en snæver  vending, men de laver grimme mærker i håndtag, samt er bøvlede at få af igen.

Acebikes Brakefix er et simpelt kliksystem der altid kan låse forhjulet, let og elegant, uden det ender med grimme mærker, og uden den er svær at afmontere igen. Og bedst af alt, den koster under 100 kr.

Også når motorcyklen er på bukken for kædesmøring eller lignende, er det rart at kunne låse forenden, så hele ekvipagen ikke ruller, med eventuelle ridser som resultat.

Acebikes Brakefix kan findes mange steder hos forhandlere eller på nettet. Det er ikke ofte smarte ting til MC hobbyen kan findes for under en flad hund.

Del med en ven

0 personer snakker om “Genialt og billigt værktøj til motorcyklen

  1. Har nogen på redaktionen hørt om at sætte motorcyklen i gear så den ikke kan flytte sig?

Skriv et svar

Giver børn en ny start