Akrapovic ødelægger Yamaha

Den slovenske udstødningsproducent vinder ingen designpriser
Anslået læsetid: 1 Minutter

Mens motorcykelproducenterne ligger flere og flere kræfter i optimale løsninger, bliver det sværere og svære for eftermarkedsproducenterne at konstruere udstyr der kan hæve niveauet på nye motorcykler. Faktisk er resultatet af montering af eftermarkedsudstyr på nye motorcykler ofte en forringelse af det allerede eksisterende.

Det første eksempel der for alvor beviste at producenten er langt dygtigere end eftermarkedsproducenterne var den første BMW S1000RR. Udstødningsproducenterne heksede i vilden sky, og alligevel endte alle projekter med lyddæmpere i dobbelt størrelse, sammenlignet med originalen, og alligevel var der ingen ydelsesforbedring at spore.

Udstødningsproducenterne har ikke mere de samme evner som motorcykelproducenten. Ikke underligt når der hos motorcykelproducenterne benyttes mange ingeniører til udvikling af de enkelte modeller. Ofte flere ingeniører end der er ansat på en hel udstødningsfabrik.

Seneste helt grelle eksempel, er Akrapovic´s ide til en eftermonteret lyddæmper på en Yamaha R1 (Se billedet – Var der nogen der sagde skorsten?). Akrapovic skal bruge den dobbelte plads til deres lyddæmper, for at overholde de lovpligtige krav, sammenlignet med den originale Yamaha lyddæmper. Og helt skør er en sådan udskiftning, når en 2015 Yamaha R1 lyder fantastisk med den originale dæmper, trækker himmelsk og fylder minimalt. I hvert fald ifølge vores Carsten Olesen, der har kørt vidunderet i Australien.

Fremtiden ser ikke lys ud for eftermarkedsproducenterne.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Akrapovic ødelægger Yamaha”

  1. Det skal kanskje nevnes at denne er designet til det Japanske markedet hvor kravene er vesentlig strengere enn i EU. Yamaha selger ikke engang den nye R1 direkte til det Japanske markedet. Den blir eksportert og importert igjen av en av de større Yamaha-forhandlerne i Japan. Tidligere har Ducati Panigale fått samme behandlig med et enda mer grusomt resultat. Den Akrapovic-potte Yamaha selger med R1 i EU er vesentlig mindre (også enn orginalen).

  2. Når jeg kigger på akropovic på R1, så finder jeg aldrig frem til den her? hvor har i jeres info fra?

Skriv et svar