Uheldige MagaCin

Kalenderen er ikke god ved os
Anslået læsetid: 1 Minutter

Vi er gået ind i tiden hvor test og prøvning at 2010 nyhederne fylder en del i vores kalender. Dette er vigtigt for os, da vi derved hurtigt kan formidle de første indtryk fra næste års nyheder til jer læsere.

I år spiller kalenderen os et puds. BMW inviterede til forpremiere i Portugal på den nye BMW 1000 RR den 23-25 november. Umiddelbart efter inviterede Schubert til premiere og fremvisning af produktionsfaciliteterne i Magdeburg den 23-24 november.

Nu senest har Kawasaki inviteret til Spanien, hvor den nye Z 1000 skal prøves. Gæt selv hvilken dato.. Ja også den 23-25 november.

Skovhugger er fra 7-27 november på offroadtur i Peru, så det rammer selvsamme dage i kalenderen.

Desværre har alle journalisterne nu deres kalender fuld, hvorfor vi var nødsaget til at melde afbud til den seneste invitation. Nemlig Kawasaki Z 1000. Pokkers ærgeligt da vi ser den maskine som vigtig på det danske marked, men vi har desværre endnu ikke kunnet klone os selv.

Heldigvis er Kawasaki forstående, og prøver p.t. at finde en løsning, så vi kan få prøvet Z 1000 hurtigst mulig, så også i kan blive opdateret omkring denne spændende nyhed.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Uheldige MagaCin”

  1. Jeg skal da gerne tage den lange trælse tur til Spanien og teste den Z 1000 :=))

  2. Og jeg hjælper da gerne 'Junior' med at tage lidt billeder og være med til at teste, måske endda skrive en A4 om vores oplevelser 😉

  3. Som ejer af en Kawasaki Z'er må jeg vidst være bedst kvalificerede… eller… hehe.

    🙂

Skriv et svar