Booking til den årlige uge 27 tur nu åben - Rejse 2015
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MagaCin sommer alperejse 2015

Booking til den årlige uge 27 tur nu åben
Webmaster
02/11-2014 kl. 00:00

Konceptet med to hoteller bibeholdes, men ideen bliver endnu mere tilpasset deltagerne. Turen bliver i 2015 afviklet med 3 dage i Østrig, efterfulgt af 3 dage i Italien.

Igen i 2015 er med mødested ved et hotel syd for München. Hotellet hedder Gasthof Zur Post. hvor parkeringspladsen foran hotellet benyttes som møde og afslutningssted. Terminen hedder igen lørdag-fredag. Det betyder afgang Gasthof Zur Post, 82067 Schäftlarn, lørdag d. 27. juni kl. 10.00 – og hjemkomst i Schäftlarn fredag d. 3. juli kl. ca. 14.00.

Transporten til og fra Gasthof Zur Post, 82067 Schäftlarn, vælger du selv. Nogen kører på MC. Andre medbringer MC i bil til startpunktet, og nogle benytter autotoget til Munchen.

Indkvartering er opdateret efter deltagernes ønske

Hotellerne er igen anderledes end tidligere. Første hotel i år er helt i dalen i Salzburgerland, på et hotel med swimmingpool og direkte adgang til alpernes bedste veje. Hotellet er et rigtig MC hotel, fyldt med MC´ister hver dag. Placeringen betyder desuden få km. til verdens bedste MC vej, Nockalmstrasse, og mange af de andre høje alpeveje i Østrig. Alle skal de naturligvis gennemkøres.

Mod vores næste hotel i Italien, skal vi gennem Slovenien, hvor der køres gennem et af Europas smukkeste naturreservater. Hotellet er en gammel kending på MagaCin turen, nemlig Hotel Bellavista i Ravascletto. Dette hotel har tidligere deltagere ønsket gentaget.

Fra Ravascletto skal vi på de vildeste ture i Italien og Østrig, og forhåbentlig er den mest vanvittige alpetur, Panoramic i Italien, åben sommeren 2015 så den kan køres.

Endnu kortere dagsture

Dagsturene vil i 2015 blive endnu kortere end i 2014, så fyraften kan holdes omkring kl. 16.00. Det kiksede i 2014, da turene endte med hjemkomst efter kl. 17.00. Vi håber tidsplanen kan holdes i 2015, så deltagerne får tid til det sociale og løgnhistorierene. Hver dag startes kl. 10.00 og sluttes kl. 16.00 hvis trafikken tillader det.

Fakta om turen

Igen opereres der med to hold. Et hold for dem der ønsker moderat tempo. Samt et hold for dem der er til friskt tempo. Guiderne i 2015 bliver igen to køreinstruktører, nemlig Tommy Rønn og Jesper Jordan Mikkelsen.

Prisen er igen i 2015 4.195 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 1.600 kr.

Prisen inkluderer:

6x overnatning i Østrig/Italien i dobbeltværelse

6x morgenbuffet i Østrig/Italien

6x aftenmenu i Østrig/Italien

1x velkomstøl i Østrig

Prisen inkluderer ikke:

Brændstof, drikkevarer, frokost etc.

Maksimalt 18 deltagere, da vi i 2015 ønsker mindre grupper, så skal din plads sikres bør booking foretages snarest – Vel mødt.

Book rejsen direkte via dette link (Email) 

Del med en ven

0 personer snakker om “MagaCin sommer alperejse 2015

  1. ville gerne have været med men turen ligger endnu en gang samme dato som moto gp i assen

  2. Så håber jeg at jeg får en plads denne gang. Var med i 2013 men var udrejst under de kun to dage sidste år inden der var udsolgt.

  3. Hej. Bare nysgerrig; ville det overhovedet gi mening at komme tøffende på en cruiser, på sådan en tur?

  4. Cruiser er nok ikke rigtig på en sådan tur. Med mindre du kører f.eks HD Sportster 883 eller Ducati Diavel, og er dygtig på MC.

  5. Hvad er det I kalder Panoramic? Har I et vejnummer eller fra og til punkter? Det kunne være sjovt at "køre" turen på google.

  6. Det lyder som en rigtig fed tur. Jeg ejer en honda cbr 250 som køre omkring 140-150 km/t ved motorvejskørsel, skal jeg være bekymret for om jeg kan følge med, eller er det intet problem?

  7. Da vores rejser aldrig foregår på motorveje bør dette ikke være et problem. Guiderne kørte begge på MC med topfart omkring 160 km/t sidste år, og var aldrig i nærheden af topfarten. Der bliver kørt små veje hele ugen, så en lille MC kan let vise sig at være en fordel.

  8. Perfekt, jamen jeg har sendt jer en mail. 🙂 Hvor mange km bliver der ca. kørt ialt?

  9. Er tilmeldt – nåede ikke tilmelding i år. Var med 2013 og det var en god oplevelse!
    Hvad er Panoramic for en strækning? Kunne være sjovt at prøve den på google. Forventningen er jo stor.

  10. Er der nogen som overhovedet har fået tilbagemelding på deres tilmelding? Undrer mig lidt over at man ikke har hørt noget siden november!

  11. Der skulle gerne være udsendt accept til alle deltagere. I disse dage ligges sidste hånd på deltagerliste, som derefter skal rundsendes til deltagerne. Denne kan forventes i indbakken om 2-4 dage.

  12. Hvis der med accept menes mailen hvor der står " takker for din tilmelding , du hører nærmere snarest" så ja.
    Men den kom 11/11-2014. !
    Men der er en del ferie/tur planlægning som vi først kan tage fat på når man ved om man er på deltagerlisten.
    Så vi ser frem til yderligere info

  13. Alle der har fået accept er på deltagerlisten. Andre har fået beskeden at de er på venteliste.
    Mvh

Skriv et svar

Giver børn en ny start