Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ungt dansk speedwaytalent

Kenni Nissen har underskrevet sponsorkontrakt

Munkedal Racing
13/03-2010 kl. 19:30

Speedway sæsonen 2009 bød på lidt af en overraskelse for de etablerede kørere da bare 14-årige Kenni Nissen endte som både Europamester og Danmarksmester i 85cc klassen. Placeringerne vil blive forsvaret i den kommende sæson, men det store mål er at komme på skamlen i verdensmesterskabet, der i år køres på Kenni´s hjemmebane; Vojens.

Kenni startede som bare 7-årig med at snuse til motocross, og fik derefter smag for speedway sporten, som han har dyrket på tiltagende seriøst plan de sidste 5 år. De seneste år har han været rådgivet af Lars Munkedal fra Munkedal Racing, som glæder sig til at fortsat at støtte og følge Kenni i 2010 sæsonen. Kenni forventer at samarbejdet med Lars Munkedal vil bringe ham på Team Danmarks eliteliste, og dermed mulighed for endnu mere fokuseret træning under talent-træner Erik Gundersens ledelse.

Suzuki´s 85cc 2-takts motorer har vist sig mere end almindeligt robuste til brug i speedwaysporten, Det var derfor med glæde at Kenni kunne sætte sin underskrift på sponsor kontrakten med importør C. Reinhardt.

Skriv et svar