Michael Møller Pedersen, skal køre det Spanske Mesterskab
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

TMP Racing Sport til CEV Repsol Superbike

Michael Møller Pedersen, skal i 2014, køre det Spanske Mesterskab
Michael Møller Petersen
26/02-2014 kl. 19:00

Den forsvarende danske Superbike Mester, skal i 2014, køre det Spanske Mesterskab også kaldet CEV, i Superbike klassen på Aprilia RSV4.

Det Spanske mesterskab rangerer som en af verdens stærkeste internationale serier, og er storleverandør af kørere til Moto GP klasserne.

Ovenpå en vellykket 2013 sæson er Michael udtaget til DMU's Talent- og Eliteprogram som omfatter en mentorordning. Dette betyder at han i 2014 vil være tilknyttet den erfarne Superbike kører, Rene Prang, som personlig træner.

Den forgangne weekend har Michael, Thomas og Rene været i Cartagena, Spanien for at forhandle kontrakt med det Spanske, H43 Hernandez Team Nobby. Teamet er et af de førende i klasserne Moto3 samt Moto2, hvor de i forvejen har henholdsvis 3 og 4 kørere, der nu bliver udvidet med Michael i Superbike klassen.

Udover at dele pitbox med Teamet, får Michael sin egen faste mekaniker, som bl.a. har været mekaniker for Alex Marquez og adskillige andre topkørere i VM sammenhæng. Derudover bliver han tilknyttet en datatekniker til analysering af affjedring m.m. Teamet sørger også for al håndtering af udstyret både mellem løbene samt til og fra banerne.

Sæsonen  strækker sig over 7 afdelinger med ialt 10 løb, begyndende med test medio marts og sidste afdeling 2. November. Udover løbene gennemfører H43 Hernandez Team Nobby, et omfattende testprogram på alle banerne 1-2 uger før hver afdeling.

Første udfordring for Michael bliver nu at komme helt forbi den håndskade han pådrog sig under motocross træning juleaftensdag 2013, og blive klar til den første test i de nye farver medio Marts.

H43 Hernandez Team Nobby består af ialt cirka 30 mennesker, herunder professionelle mekanikere, dataingeniører, catering personale m.m.

Teamet ledes af Manuel Hernandez Nicolas (Spanien) og Noboru “Nobby” Ueda (Japan) som begge sidst i 80'erne/først i 90'erne kørte VM i 125cc og 250cc kategorierne.

Sønnen, Manuel Hernandez Jr. står for den daglige planlægning og logistik i teamet. Også han, har slået sine folder i VM 125cc og 250cc i starten af 2000 årene, så der vil blive masser af erfaring for Michael at trække på den kommende sæson, som vil blive et læreår med målet om at opnå top-10 placeringer sidst på sæsonen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start