Team Aagesen Motorcykler - Toru Bové superbike - Roadracing
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Spændende tilbagevenden til road racing

Toru Bové kører superbike for Team Aagesen Motorcykler
Team Aagesen Motorcykler
26/01-2013 kl. 09:30

Japanske Toru Bové, der i forbindelse med et atomkraftuheld, der blev udløst af jordskælv og tsunami i Japan i marts 2011, besluttede sammen med sin familie at tage til Danmark. 

Toru’s kone, Maiko, er halvt dansk, så det var naturlig at søge tilbage til hendes rødder her i Danmark sammen med deres to små børn Nina og Neo. Skæbnen sendte dem dog til Sverige, hvor de nu bor, kun en times kørsel til København.

Toru kørte i starten af 90’erne bl.a. en afdeling af World Super Bike, samt flere super-bike løb i Japan og Australien. Han har også kørt endurance løb bl.a. det berømte ”Suzuka 8 Hours” i Japan hvor mange af de store Moto-GP og World Super Bike kørere har deltaget gennem tiderne.

Toru har to mål med motorcyklelløb. Udover selv at gøre come-back i road race på højt niveau, vil han rigtig gerne støtte og hjælpe nye unge talenter med at skabe succes i den sport, han har været en stor del af i mange år. 

Hans personlige mål er at køre med i en af de store europæiske serier – IDM, BSB eller lignende. 

Toru er imidlertid realistisk, og har besluttet sig for at starte 2013 med at køre svensk og/eller dansk mesterskab for at finde fart, for så i 2014 at søge længere ud og prøve kræfter de aller hurtigste europæiske kørere.

For at hjælpe Toru i gang med at nå sine mål, har Aagesen Motorcykler A/S i dag indgået aftale med Toru.

Og det er super glædeligt, at Aagesen Motorcykler A/S kan stille en fabriksny 2013 Honda CBR1000RR til rådighed for denne 2013-sæson. Cyklen leveres fuldstændigt standard, og det er Toru’s plan at sætte cyklen op til race i en stock standard opsætning. 

Til denne opsætning drager Toru nytte af sin langvarige erfaring indenfor affjedringsopsætning og optimering af stel-geometri.

Går alt efter planen kan vi opleve Toru første gang til forårstræning på Slovakia Ring i april.

Ud over Toru Bové vil også Jan Jespersen, der som altid stilles store forventninger til, repræsentere Aagesen Motorcykler A/S ved DM i 2013, ligesom Helle Asbjørnsdatter Lunden vil køre DM i rookie superbike klassen. I det omfang tiden tillader, vil Hans Henrik Eickstedt også køre DM i rookie superbike.

Alle kørere kører Honda CBR1000RR.

Jeg tror at vi alle er spændt på at se, hvor langt Toru når i sine bestræbelser for at gøre come back i 2013.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start