Skagenløbet 2014 - 49. tyvende Skagenløb
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skagenløbet 2014

49. tyvende Skagenløb
Danmarks Veteran Motorcykleklub
18/05-2014 kl. 19:00

Danmarks Veteran Motorcykleklub afvikler i dagene 29.-30. og 31. maj klubbens 49. tyvende Skagenløb. Siden klubben blev stiftet i 1965 er Skagenløbet blevet afviklet hvert år og med et meget stort deltagerantal. For mange er det kult at deltage i årets Skagenløb. Ikke så få af klubbens med-lemmer har efterhånden deltaget mere en 25 gange i det legendariske løb.

Danmarks Veteran Motorcykleklubs formål er at restaurere og bevare gamle motorcykler fra før 1940. Når disse maskiner så er blevet køreklare, så er det de fleste medlemmers drøm, at gennemføre et Skagenløb. I mange år har klubbens årgangsgrænse været at man skulle eje en veterancykle fra før 1940, så kan der i Skagenløbet kun deltage veterancykler, der er fremstillet før 1935. I dag er det således at hvis man har interesse for veteranmotorcykler kan man blive medlem af klubben.

De gamle Skagenløb, som ideen er udsprunget fra, blev kørt fra København til Skagen og retur. Det skete første gang i 1913 og i 1966 tog Danmarks Veteran Motorcykleklub det på sit løbsprogram og har siden afviklet det hvert år.

Motorcyklerne i dette års Skagensløb, er for de nyeste af dem nået pensionsalderen, 80 år. De ældste der er med i dette års løb er 103 år gamle, så det er efterhånden antikviteter, der kan beses under et Skagenløb. Da de fleste af deltagerne bruger fem dage på at tilbagelægge de ca. 1200 km, det meget let løber op på inden man atter er hjemme, så må det siges at det ikke var så ringe endda, det kram der blev fremstillet i begyndelsen af forrige århundrede.

Dette års Skagenløb starter i København den 29.maj om morgenen og første etape slutter i Middelfart.

Næste dag køres fra Middelfart med mål i Rebild. Den sidste dag slutter i Skagen, nærmere betegnet Skagen Rådhus.

Onsdag den. 28. maj

Maskinkontrol 16.00 – 18.00 Idrættens Hus Brøndby

Torsdag den 29. maj

Maskinkontrol 06.00       Idrættens Hus Brøndby

Slutinstruktion 06.45          Idrættens Hus Brøndby

Start         07.00       Idrættens Hus Brøndby

Kaffepause 08.30-10.30 Steffens Gård Kværkeby

Frokostpause 11.30-13.30 Kulturhuset Korsør

Kaffepause 14.45-16.45 Fangel Kro

Mål                 16.30          Comwell Middelfart

Fredag den 30. maj

Start          07.00       Comwell Middelfart 

Kaffepause 08.30-10.30 Bindeballe Købmandsgård

Frokostpause 11.30-13.30 Gl. Rye Kro

Kaffepause 15.00-17.00 Søkroen Klejtrup

Mål                 16.30          Comwell Rebild

Lørdag den. 31. maj

Start          07.00          Comwell Rebild

Kaffepause 08.30-10.30 Cafe Bondestuen Aggersund

Frokostpause 12.30-14.30 Tårs Hotel

Mål                 14.30        Skagen Rådhus

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start