Piger vil skabe Danmarks største MC-festival

Der er ingen damesaddel her: Kathrin og Heidi lægger an til autentisk totaloplevelse med rockmusik, MC-udstillinger og masser af tohjulet livsstil 18.-21. juni på FÆNGSLET i Horsens
Anslået læsetid: 2 Minutter

Selv om hovedparten af de danske motorcyklister er af hankøn, er det to kvinder, der har taget initiativet til Horsens State Prison Motorcycle Festival.Og de to motorcykelpiger, Kathrin Secher og Heidi Friis,

lægger ikke skjul på ambitionerne:

– Vi vil skabe Nordeuropas største MC-festival, siger de. Kathrin Secher og Heidi Friis har begge en baggrund i motorcykelbranchen, så de ved, hvad de går ind til. – Vi har prøvet det meste – inklusiv de mange træf, hvor man mødes på en græsmark uden toiletter. Det kan være rigtigt hyggeligt, men vi har samtidig drømt om at hæve niveauet og skabe en mere forkromet oplevelse, siger Kathrin Secher. Det er denne drøm, der nu føres ud i livet med Horsens State Prison Motorcycle Festival.


– Vi har fundet nogle stærke samarbejdspartnere og lægger an til en festival, der selvfølgelig handler om at møde andre motorcyklister. Men oveni lægger vi masser af musik, underholdning, udstillinger, god mad og i det hele taget en lang række oplevelser, siger Heidi Friis. Det er også okay at tage bussen Halvandet års arbejde ligger forud for festivalen, som indledes torsdag den 18. juni med et åbningsshow, der bl.a. sender

Johnny Madsen på scenen.

Fire dage senere – søndag den 21. juni – slutter festivalen af med farvel-brunch. Ind imellem ligger et bredt program, der på musikfronten lokker med bl.a. Dizzy Mizz Lizzy, Suzi Quatro, Pretty Maids og amerikanske Twisted Sister. Det er alt sammen tilrettelagt i et tæt samspil mellem Kathrin Secher, Heidi Friis, deres branchekollega Valle V. Petersen, chefen for Fængslet i Horsens Claus Pettersson og direktør Frank

Panduro fra Horsens & Friends. Sidstnævnte har stået bag de seneste årtiers store koncerter i Horsens.


Deres fælles vision for den nye festival er at skabe en tilbagevendende totaloplevelse, der hylder rock og motorcykellivsstil. Kathrin Secher understreger dog, at alle netop er velkomne:


– Om du kommer på din egen MC, tager bussen eller kommer på gåben, det er selvfølgelig kke afgørende. Alle, der er nysgerrige, skal endelig komme og feste med – vi vil mangfoldigheden.


OPLEV BLANDT ANDET:

• Masser af rockmusik

• Stærke kulinariske tilbud

• Foredrag om livet på motorcykel

• Guidede ture ud i Horsens’ smukke opland

• Paradekørsel gennem Danmarks bredeste gågade

• Overnatning på ”Prison Camp”

• Wellness

• Udstillinger fra mcleverandører og forhandlere

• Åbne værksteder og ”sparke-dækområde”

• Unikke temabarer med whisky- og romsmagning

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar