OBS! - Bakkens lukkedag er ændret til 2. september
FacebookYoutubeTwitterInstagram
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

OBS!

Bakkens lukkedag er ændret til 2. september
Bakken
10/08-2012 kl. 18:30

Bakken har søgt om og fået tilladelse til at forlænge 2012-sæsonen med to dage. Det betyder, at Bakken også er åben lørdag den 1. og søndag den 2. september.

Udvidelsen af sæsonen giver os en stor udfordring i forhold til motorcykelfolket. Den oprindelige lukkedato er jo for længst lagt ind i mange kalendere. 

Derfor håber vi, at I vil hjælpe os med at udbrede budskabet om, at motorcyklisterne ikke skal komme og være med til at lukke Bakken fredag den 31. august, men til gengæld er velkomne søndag den 2. september. 

Til gengæld for ulejligheden byder vi på en gratis tur i vores gamle rutschebane på lukkedagen til alle de af jeres medlemmer, der kommer.

Bakkens åbning 2013

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at oplyse om, at Bakken i 2013 åbner torsdag den 21. marts. 

Til sidst vil vi gøre opmærksom på, at vi er interesserede i sjove historier fra tidligere års åbninger/lukninger af Bakken. Ikke mindst er vi interesseret i at få stadfæstet, hvornår traditionen med motorcykeloptoget fra Nørrebro egentlig startede. Vi mener, at det var Bjørn Andersen, der tog initiativ til optoget i 1965, men vi har hørt forlydender om, at traditionen faktisk startede endnu tidligere. 

Vi hører også gerne om motorcyklister, der måtte have deltaget i optoget 10 år, 25 år eller måske endnu flere gange. Eventuelle bidrag bedes sendt til undertegnede på [email protected]

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start