Nyt dansk reservedelskatalog fra Max MC Import AB
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt dansk reservedelskatalog

Max MC Import AB i Sverige
Max MC Import
15/04-2016 kl. 08:00

1232 sider med reservedele til stort set alle motorcykler i Danmark. Gratis download til alle, men

du skal bestille varene gennem en forhandler.

Du husker måske det tykke katalog der hed ”MC Nøglen”. Kataloget lukkede, og efterfølgeren hedder Max Workshop Parts, der udgives af Max MC Import AB i Sverige.

Det er en frisk udgave på gigantiske 1232 sider med reservedele til japanske motorcykler helt tilbage fra slutningen af 60’erne. Andre modeller som fx BMW, Triumph og Ducati er også med i kataloget. Plus mange sliddele til Harley Davidson. Reservedels listerne går helt frem til 2016 ! Kataloget udgives af Max MC Import AB i Sverige og alle tekster er på dansk (og svensk, engelsk og tysk). Max Workshop Parts fokuserer på ”hard-parts” til selve motorcyklen. Der er ikke personligt udstyr med i kataloget. Det fede katalog er rivende dyrt at trykke, så derfor kan du selv hente det gratis på nettet som PDF filer. Adressen er  www.maxmcimport.dk > katalog downloads.

Det er også her du finder den vejledende udsalgspris med moms. Når du har fundet varenummeret, skal du bare taste det ind i søgefeltet. Du kan ikke købe direkte, men din forhandler kan bestille det hjem til dig.

Det er også forhandleren der kan vejlede dig, hvis du har spørgsmål. Det er ofte de samme reservedele forhandleren bruger på værkstedet. Der er mange nyheder med i Max Workshop Parts. Her kan du finde

løse generatordækselpakninger, nye AGM batterier fra Unibat (Italien), mange nye koblinger, PBR kædehjul, Sunwa oliefilter og bagest finder du en del special værktøj til MC værkstedet.

Dele til klassiske motorcykler

Det er blevet sværere at finde reservedele til de ældre cykler, ikke mindst japanske motorcykler fra 70’erne og 80’erne. Det er efterhånden sjælne stumper. Vi søger hele verdenen rundt efter de gamle reservedele og vi finder dem! Ofte hos mindre producenter og vi tjekker kvaliteten, inden vi sætter dem på. Vi har haft held til stadig at skaffe for eksempel platiner og karburatordele. Og forgaffelben til mange nye og ældre europæiske modeller og nyt stort program i støddæmpere + forgaffelfjedre. Tag hen til fagmanden/forhandleren og få tjek på stumperne.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start