MC-lir på Fængslet i Horsens
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC-lir på Fængslet i Horsens

Motorcykelfestival med flyvende stunt, rockmusik og masser af MC-lir på Fængslet i Horsens i dagene 9.-12. juni 2016.
Horsens State Prison Motorcycle Festival
06/06-2016 kl. 13:00

Når FÆNGSLET i Horsens for anden gang er rammen om motorcykelfestivalen Horsens State Prison Motorcycle Festival (HSPMF) næste weekend, er der skruet op for alt: Flere udstillere, flere motorcykler, fed rock og premiere på et stunt med flyvende crosser over fængselsmuren. 

Ud over en masse fantastiske motorcykler og lange rækker af stande med grej, stumper og andet udstyr, bliver der også serveret musik i særklasse, hvor bla. det danske rockband D-A-D fyrer den af på den store scene i fængslets inder gård.  

Nervepirrende tur over fængselsmuren

Et af de andre helt nye tiltag på festivalen i år er crosskører Alex Porsings vilde stunt over den 8 meter høje pigtrådsbelagte fængselsmur – og han skulle gerne lande lige foran fødderne på D-A-D. Det er første gang, at Alex Porsing prøver kræfter med et stunt af den kaliber. Alex Porsing er Danmarks suverænt bedste Freestyle MotoCross kører, og han turnerer i øjeblikket Europa tyndt,  men udfordringen med at springe over fængsel muren ville han ikke gå glip af, og forberedelserne har været i gang i ugevis,  Rekordforsøget vil ske fredag ca. kl.  20.15.

Af andre nye tiltag, kan nævnes kåringen af Årets Motorcykel i Danmark 2016 på det danske marked, og et slow-race omkring de dystre fængselsmure. Der også blevet plads til en MC dæk-brænderplads. 

Og som noget nyt krydres det hele med et social ansvar for udsatte børn og unge.

Hvis man tænker, at HSPMF kun er for hårdkogte mænd og kvinder i læderoutfit, der er til masser af kubik og hård rock, så har man kun fat i en del af sandheden. Festivalen kommer nemlig i år til at byde på meget mere af det hele, hvilket også betyder indsamling til Børnecancerfonden og MC mod Mobning. 

“Det har været vigtigt for os ikke bare at gentage festivalen fra sidste år, men at gøre den unik og give alle gæsterne fra sidste år en helt ny oplevelse.  Og vi kan se på de sociale medier, at det betyder noget for vores gæster, at vi i år lægger vægt på at kombinere alle de mange events med aktiviteter, der er rettet mod at samle penge ind til børn med kræft og børn, der oplever mobning” siger arrangør Frank Panduro. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start