MC event og auktion i Børkop

Skal du på tur nær Vejle i weekenden, kan du eventuelt stikke snuden ind forbi Dinbilauktion.dk, som afholder auktion og træf.
Anslået læsetid: 1 Minutter

På søndag inviterer Dinbilauktion.dk motorcyklister til en hyggelig og spændende dag, hvor passionen for motorcykler er i centrum. Motorcyklister opfordres til at tage deres søndagskøretur gennem den naturskønne Munkebjergskov og afslutte turen hos Dinbilauktion.dk i Børkop.

Hele dagen fra kl. 11.00 til 17.00 er området åbent for motorcyklister, og i dagens anledning er der mulighed for at parkere motorcyklerne omkring hele bygningen. Målet er at fylde området med motorcykler og skabe en helt særlig atmosfære fyldt med fællesskab og glæden ved to hjul.

I caféen, som er åben fra kl. 11.00 til 17.00, kan besøgende nyde en god frokost, en kop kaffe eller lidt sødt til ganen. Dagen byder også på en introduktion til, hvordan en MC-auktion fungerer, for dem der er nysgerrige på køb og salg af motorcykler gennem auktion.

“Vi glæder os til at byde motorcyklister velkommen til en dag i motorcyklernes tegn. Det handler om at samle folk, dele passionen og vise, hvordan en MC-auktion kan være en spændende mulighed for både købere og sælgere,” siger Charlotte Buus, event ansvarlig hos Dinbilauktion.dk.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar