Harley-Davidson søger motorcykelkører til drømmejob
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Harley-Davidson søger motorcykelkører til drømmejob

Der skal for hele Europa findes én eventyrlysten motorcykelkører, der er klar til at tage ud på en enestående touring oplevelse i 2015
Tommy Rønn
19/02-2015 kl. 10:12

Harley-Davidson søger motorcykelkører: En passioneret motorcykelkører, som er klar til at tage på en to måneders tur gennem Europa med alt betalt. Og hvis oplevelsen ikke er nok, vil den heldige kører blive honoreret med 25.000 € for jobbet og ovenikøbet få lov til at beholde Street Glide™ motorcyklen efter turen. 

Det lyder som en drøm, men det er det ikke. Det er jobbet, som Harley-Davidson skal finde den rigtige profil til, når der tages hul på Discover More 2015, hvor en udvalgt motorcykel-eventyrer vil tage ud på den mest fantastiske køretur i sit liv.

Den “heldige vinder” skal være med til at udsøge de bedste køreture i Europa og dele sine oplevelser på de sociale medier og på et særligt website – og bliver dermed stjernen i sit helt eget motorcykeleventyr på en rejse gennem mere end 20 lande i Europa. Efter en måned med forberedelse og planlægning vil den lykkelige motorcykel-eventyrer – fulgt tæt af et dedikeret, professionelt filmhold – køre i 2 måneder og undervejs dokumentere den utrolige køreoplevelse. Den udvalgte motorcykelkører skal have gyldigt EU pas, stort motorcykelkørekort, og væsentligst af alt, have passionen for at fortælle historien, der kan inspirere andre til at tage ud på lignende eventyr.

“Sidste års Discover More var testen på den helt store tur her i 2015, hvor vi udvælger en enkelt ambassadør til at vise verden, hvor fantastisk en oplevelse det er, at tage på en tur som denne på en Harley” fortæller marketingdirektør Mike Johnstone, Harley-Davidson EMEA. “Discover More er skabt for at vise de bedste ture i Europa, som man kan opleve på en Harley-Davidson motorcykel – og vi vil gerne inspirere og vise kørere den magi, der opstår med touring på en Harley.”

Discover more

Et samlingssted for Discover More

Senere i år vil Harley-Davidson give motorcykelkørere i Europa, Mellemøsten og Afrika mulighed for at uploade indhold og dele oplevelser fra deres egne køreture, sammen med motorcykelvenner og -entusiaster. Et online community – skabt af kørere for kørere, uanset hvilken motorcykel du kører på – der vil give motorcykelkørere mulighed for at udforske og opleve spændende veje og locations.

I sidste års Discover More var det mange forskellige kørere, der på den samme motorcykel, tog ud på en drømmerejse. I år er det én motorcykelkører, der bliver udvalgt til at køre hele turen og udforske spektakulære veje i Europa.

For yderligere information om vores søgning efter en kører, besøg www.h-d.com/riderwanted

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start