Bridgestone præsenterer - 4 nye motorcykel dæk
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bridgestone præsenterer

4 nye motorcykel dæk
Bridgestone
01/04-2014 kl. 06:30

Fast besluttet på at give MC kørere de bedst mulige præstationer

Mens Bridgestone tager hul på endnu en intens MotoGP sæson, annoncerer selskabet, at man introducerer 4 nye motorcykel dæk i 2014. Med fokus på innovation og kontinuerlig udvikling, er det Bridgestone’s mål at give alle motorcyklister, uanset form for kørsel, de nyeste teknologier og præstationer på højest mulige niveau.

De fire nye produkter Bridgestone introducerer i begyndelsen af 2014 er:

Battlax Hypersport S20 EVO: den bedste bliver endnu bedre

Battlax Racing R10 EVO: ny konstruktion, ny compound…for hurtigere omgangstider

Battlax Racing V02: seneste MotoGP teknologi, nu tilgængelig til superbikes overalt  

Battlecross X30 og X40: avanceret motocross mønsterteknologi til medium og hårdt terræn

Battlax Hypersport S20 var testvinder i Motorrad både i 2012 og 2013 – den højeste anerkendelse et motorcykeldæk kan opnå. Men det har ikke forhindret Bridgestone i at udvikle forbedringer der gør Bridgestone’s hypersport dæk endnu bedre. Ingeniørerne har arbejdet på dækkets opbygning og compound, med det formål at øge bagdækkets slidstyrke samt forbedre handling og greb i sving ved høje nedlægningsvinkler. 

Det nye Battlax Hypersport S20 EVO opnår dette mål med en trimmet bæltepakke (for) med øget stivhed, kombineret med en ny compound der bygger på Bridgestone’s beskyttede NanoPro-Tech™ teknologi for at forbedre rullemodstand og slidstyrke. 

Interne tests(2) viser, at Battlax Hypersport S20 EVO har 22% bedre slidstyrke sammenlignet med forgængeren, og mærkbart opgraderet stabilitet i sving, trækkraft på baghjul samt vejgreb på forhjul, både ved kørsel på bane og på vej.

Battlax Hypersport S20 EVO vil indledningsvis komme i én dimension til forhjul og fire dimensioner til baghjul (ZR), tilgængelige fra marts 2014.

Battlax Racing R10 EVO: ny konstruktion, ny compound…for hurtigere omgangstider

Målet med denne opgradering af Battlax Racing R10 er at forbedre omgangstider ved at forbedre  fordækkets svinghastighed og tilføre trækkraft og stabilitet til bagdækket. For at opnå disse forbedringer har Bridgestone optimeret konstruktionen på fordækket (dimension 120/70R17) så kontaktfladens areal øges med 10%, til gavn for greb i sving. Det ekstra bid i svinget giver køreren mulighed for at vælge flere forskellige linjer og for at klippe svinget tidligere, hvilket kan give hurtigere udgang af svinget og hurtigere svinghastigheder. På samme tid giver den optimerede  bagdæk compound på Battlax Racing R10 EVO en mærkbar forbedret trækkraft og greb over hele temperatur intervallet, bedre slidstyrke og mere ensartede præstationer, sammenlignet med forgængeren.  

Battlax Racing V02: nyeste MotoGP teknologi, nu tilgængelig til superbikes overalt

Battlax Racing V02 er en evolution af Battlax Racing V01, som vil give superbike kørere hurtigere omgangstider og længere dæklevetid med Bridgestone’s nyeste MotoGP konstruktion og compound teknologi. 

Først og fremmest vil Superbike kørerne opleve stabilitet på et nyt og højere niveau, med den nye GP-Bælte konstruktion på bagdækket, der optimerer dækkets kontaktflade og øger kontakttryk mod banen og dermed vejgrebet. På samme tid giver den nye bløde compound mere greb over hele temperatur intervallet, så opvarmningsprocessen forbedres og giver køreren en mere sikker følelse. Bedre vejgreb i kombination med dækkets konsistente præstationer gør, at Racing Battlax V02 leverer omgangstider, der er over 1 sekund hurtigere end det nuværende V01 racing dæk.  

“Racing Battlax V02 trækker på Bridgestone’s nyeste MotoGP teknologi og gør hurtigere omgangstider tilgængelige for alle”, siger Jose-Enrique Gonzalez, Director Marketing, Bridgestone Europe.

Battlecross X30 og X40: avanceret motocross mønsterteknologi til medium og hårdt terræn

Bridgestone har også styrket sin position på motocross (MX) dæk markedet med introduktion af Battlecross X30 til medium terræn og Battlecross X40 til hårdt terræn. Det er første gang at produktnavnet Battlecross anvendes og begge dæk benytter Bridgestone’s avancerede MX mønsterdesign teknologi, udviklet og afprøvet på højeste niveau indenfor motocross sporten.

Siden 2005 har Bridgestone opnået top 3 placeringer 46 gange, på tværs af alle kategorier i de mest prestigefyldte mesterskabers slutstillinger: FIM Motocross World Championship, AMA Pro MX Championship og JMX Championship. Med Battlecross X30 og X40 bliver denne vindende teknologi nu tilgængelig for kørere på alle niveauer.

De nye Battlecross X30 og X40 fordæk mønstre er opbygget med blokke arrangeret i et asymmetrisk mønster, der giver større stabilitet under nedbremsning og ved acceleration samt giver mere greb i sving ved alle nedlægningsvinkler. Tests viser, at begge nye Battlecross fordæk giver væsentlig højere grebsniveauer end de nuværende M403 og M603, som de afløser.

Bagdækkene er udviklede med Bridgestone’s nye ”Castle Block” teknologi, der består af støbte konvekse blokke. Disse giver mere kanteffekt til dækket, så acceleration forbedres sammen med svinghastighed og omgangstid. For første gang anvender Bridgestone sin “Cooling Fin” teknologi på motocross dæk. Både X30 og X40 bagdæk benytter teknologien til at reducere varmeopbygning i dæksiden fra den vedvarende afbøjning og derved opnå mere konsistente præstationer. 

Battlecross X30, til medium terræn, vil være tilgængelig i to dimensioner til forhjul og fire dimensioner til baghjul, fra april 2014. Battlecross X40 til hårdt terræn kommer i én dimension til forhjul og tre dimensioner til baghjul, fra maj 2014.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start