MCTC og FDM MC kurser åbner for flere setup-kurser
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Alle vil på setup kursus (OPDATERET)

MCTC og FDM MC kurser åbner for flere deltagere på setup-kursus

MCTC og FDM MC kurser
27/03-2013 kl. 16:00

Da setup kursus d. 12. april. på FDM Sjællandsringen, og 17. juni. på FDM Jyllandsringen, hurtigt måtte melde alt udsolgt, og senest er også setup-kurset d. 14. juni på FDM Sjællandsringen blevet udsolgt, er det besluttet at afvikle endnu et setup kursus i 2013.

Dato for det nyoprettede setup kursus er fredag d. 30. august 2013 på FDM Jyllandsringen.

De færreste er vidende om motorcyklens mange muligheder for tilpasning til køreevner, temperament og vægt. Mange brugt købte motorcykler er helt fejljusterede ved salg, og mange motorcykelejere kører rundt på maskiner, der kan gøres til en god ven i hverdagen i stedet for et halvfarligt og delvis ustyrligt køretøj. De færreste kan forestille sig den forskel, der er på en optimalt justeret motorcykel kontra en, der er forkert justeret. På dette kursus lærer kursisten at indstille affjedring m.m. korrekt. Der er på kurset et roadracing værksted med mekaniker som gratis kan benyttes. Her findes alt i affjedrings olier i alle viskociteter uden beregning for kursisten.

Fredag den 30. august kl. 09.45 til 18.15 FDM Jyllandsringen.

Pris: 995 kr.

Tilmelding: +45 8685 3322

Kursusdagen:

Dagen starter med 2 timer i teorilokale. I teorilokalet gennemgås teorien bag et optimalt setup og der undervises i, hvordan dette udføres i praksis. Derefter 4 timer på øvelsesområdet med mekaniker og erfarne undervisere til justering af egen motorcykel. 

På øvelsesområdet trimmes og justeres motorcyklerne. Kursisterne deles op i hold af 3 personer, som derefter trimmer gruppens motorcykler. Instruktørerne er konstant med på sidelinien og klar til at svare på spørgsmål. Efter justering prøves motorcyklen på landevejen, herefter skal der skrues lidt igen, ud at prøve det nye setup osv.

På banen er der mulighed for den sidste trimning. Dagens sidste 2 timer bruges her. Her er det normen, at kursisterne kører til og fra baneanlægget for at få de sidste småjusteringer på plads.

Tidsplan (10.00-18.00):

Velkomst og kaffe

Teori omkring optimalt setup

Klargøring til justering

Frokost

Justering og test på offentlig vej

Justering og test på banen og offentlig vej

Afslutning

Skriv et svar