76-årige Aase samler ind til Afrika - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

76-årige Aase samler ind til Afrika

76-årige Aase kører Danmark rundt på motorcykel, for at samle penge ind til landsby i Burkina Faso.
Steffen F. Olesen
09/07-2020 kl. 05:00

Fra tid til anden kan du her på MagaCin læse om berømtheder og producenter der vælger, at bortauktionere produkter til fordel for kriseramte områder.
For eksempel for at støtte den massive skovbrand i Australien tidligere på året, som ødelagde ufattelig store mængder land, samtidig med at den tog livet af alt for mange levende væsner.

Corona pandemien har bestemt også sat sine spor ude i den store verden, både på verdensøkonomien, men også som vikar for manden med leen.
Det er dog ikke Corona der ligger til grund for danske Aase’s projekt; gennem flere år har Aase gjort sit for at hjælpe hårdt trængende langt fra vort hjemland, og hun gør det udelukkende af et godt hjerte. Nu gør hun det igen på motorcykel.

Som du kan læse i nedenstående pressemeddelelse fra bestyrelsen i foreningen DBL-KOONSO, har Aase altså gjort sit ypperste, og vi kan ikke få os til andet end at sige; RESPEKT! Det er super godt gået Aase!

Pressemeddelelse:
Mens mange danskere holder sommerferie, så har Aase Bonde på 76 år, valgt at bruge sommeren på, at samle penge ind til landsbyen Tourouba i Burkina Faso, hvor hendes drøm bl.a. er, at etablere rent drikkevand og vandforsyning til en køkkenhave – den dag det lykkes kan hele landsbyen på ca. 3.000 indbyggere klare sig selv fremadrettet.

“Selvom der for mange fortsat er corona-krise, så er det stadig vigtigt at hjælpe andre steder i verden, og det har altid været mit mål at hjælpe i Afrika, hvilket jo aldrig er for sent” udtaler Aase og smiler med hentydning til hendes alder!

Derfor kører hun i uge 29 og 30 Danmark rundt på en udlånt Indian motorcykel, og er lige nu igang med at planlægge ruten.

Årsagen til at hun tager turen på motorcykel er simpel. Det er som signal på at “det aldrig er for sent, at gøre det man elsker” eller for den sags skyld at gøre en forskel i verden. “Og så var jeg så heldig at få lov at låne denne flotte Indian motorcykel af en forhandler i Horsens, som gerne ville støtte mit projekt”.

Det er ikke første gang at Aase hjælper i Afrika, hvilket har været hendes drøm siden studietiden på Den Sønderjyske Sygeplejeskole Sønderborg. Faktisk står hun bag opførslen af en Primærskole med seks klassetrin, som i dag har ca. 550 elever, drenge og piger, samt 9 lærer tilknyttet. Noget Aase selv har medfinansieret, da det har været svært at finde sponsorer til mursten og andre udgifter.

Tydeligvis en stolt kvinde

Endvidere har Aase også stiftet et fodboldhold, hvor spillerne to gange månedligt samler plastik op i nærområderne, samt en væveforening for unge og udsatte piger i Tourouba og omegn, der samtidig underviser i ernæring og madlavning, så de kan klare sig selv fremover. Via hospitalsudstyr fra Danmark er der bl.a. etableret en røntgenafdeling, flere fødestuer og flere tandklinikker. Det har bl.a. bevirket, at seks hospitaler er blevet opkvalificeret på grund af bedre undersøgelses og behandlingsmuligheder.

I det hele taget er den bæredygtige tilgang til projekterne vigtig for Aase, så de kan leve videre når hun engang slipper styret. Derfor er de også funderet i en velgørende forening ved navn DBL-KOONSO.

Lad os håbe at Aase bliver ved roret en del år endnu

Du kan støtte Aase, foreningen og projektet, både som privat og virksomhed, enten via mobilepay eller ved bankoverførsel, og følge udviklingen af deres arbejde løbende.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start