Nyt patent: Kommer der turbo til Yamaha MT?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt patent: Turbo på vej til Yamaha?

Vil udviklingen af billige turboer som vi kender fra bilindustrien endelig ramme motorcyklerne?
Mathias B. Høj
23/04-2019 kl. 09:46

Bliver de kommende Yamaha MT-modeller med turbo? Noget kunne tyde på det, for Yamaha har just udtaget patent på en tocylindret motor med turboteknologi. Tegningerne viser teknologien sat på en MT-07, men det kan være for at forvirre konkurrenterne.

Ifølge patentet kræves stadig bedre forbrugstal og effekt for motorcykler, hvor turboteknologi kan være en medvirkende faktor, samtidig med at motorstørrelsen formindskes. I øvrigt det samme som har været fremherskende i bilindustrien i mange år, hvor motorer i 1000 cc størrelsen kan pumpes op til imponerende ydelse. Og det kan i de kommende år for alvor slå igennem i motorcykelbranchen. Men hvor biler har masser af plads til turboen, er pladsen og ikke mindst vægten mere kilden for motorcykler.

Yamahas patent viser en minimal turbo placeret foran motoren – som der er plads til med den mindre motor, som turboteknologien gør mulig. Men også Intercooler, der køler den sammenpressede luft, har fundet plads i det komprimerede setup, som patentet viser.

Turbo- og kompressorteknologi, og ikke mindst rygter derom, er bestemt ikke ukendte i motorcykelverdenen. Yamaha har tidligere udtaget turbo-patenter, men i de seneste år har især Suzuki og Honda sat turbo/kompressor-rygtemøllen i gang. Kawasaki er med deres kompressor-monster H2 hinsides rygtebasen og den slags ydelse vil konkurrenterne naturligvis også gerne kunne tilbyde. Også i mindre skala.

Spændende at se om turbo bliver tilgængelig i de mindre og mere økonomiske motorstørrelser som MT-07 er et godt eksempel på. Uden at prisen stikker helt af, vel at mærke.

Del med en ven

0 personer snakker om “Nyt patent: Turbo på vej til Yamaha?

  1. Spændende, men ingen turbo MC til mig foreløbig. Med mindre at prisen er rigtig som i skriver og ikke mindst en garanti på mindst 5 år/ubegrænset antal km.

Skriv et svar

Giver børn en ny start