Den nye FZ8 bliver Yamahas bud i den store mellemklasse. Den skal ind og sloges med bla. Kawasaki Z750, som er en af europas bedst sælgende maskiner. Et marked Yamaha naturligvis ønsker en del af.
Data bliver også som i Z750. Ca 110 hk og en vægt på ca. 180 kg.
Den ligner storebror FZ1 men bliver uden tvivl lettere at tumle. Alene det faktum at baghjulet er 10mm smallere, nemlig 180 mm, vil med garanti gøre den mere styrelet.
Nu må vi håbe de første data-informationer holder, og at prisen bliver fornuftig, for så er en ny potentiel bestseller født.
Skrevet af
Journalist
Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.
Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.
Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.
Leder du efter en motorcykel?