Yamaha R25 – Sport i miniput størrelse

Yamaha udvider deres R program
Anslået læsetid: 1 Minutter

Yamaha har gennem mange år produceret en R1 og en R6 model. Begge er det noget nær det skarpeste i sportsklassen. Specielt Yamaha, R6 har gennem mere end 10 år været toppen af poppen i supersportklassen.

Senest har vi også set en Yamaha R 125 her i landet. En lille rask racer, hvor ungdommen har fået sportsdesign i voksenklasse, trods en yderst begrænset motorydelse.

Nu kommer endnu en Yamaha R model på markedet. Maskinen hedder R25, og er en fuldblods-sportsmaskine i 250 ccm klassen. I første omgang er denne forbeholdt det asiatiske marked, men sådan starter mange mindre motorcykel deres liv. Efterfølgende kommer  de så til vesten.

Yamaha R25 har de rigtige dimensioner. Bagdæk i 140/70-17 og fordæk i 110/70-17 giver denne lille racer visuel volumen. Husk Ninja 250 kun benytter 130/70-17 bagdæk.

Desværre vil Yamaha ikke ud med motorens ydelse, men rygter fra Yamaha fabrikken taler om over 35 hk i den lille paralleltwin.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar