WROOM! Motorcyklerne er på vej - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

WROOM! Motorcyklerne er på vej

Gode råd til motorcyklister og opråb til bilister, test din viden om advarselsskiltenes betydning, og se hvilke forseelser der koster et klip i kørekortet.
CO
28/03-2023 kl. 07:31

Artiklens overskrift er sakset direkte fra et af emnerne i et frisk nyhedsbrev fra Rådet for Sikker Trafik, der igen i år gør opmærksom på, at det er ved at være den tid på året, hvor motorcykler igen begynder at færdes i større antal på de danske veje.

Når forårssolen skinner og varmen begynder at vende tilbage, så dukker mange motorcykler igen op på vejene.
Det stiller krav både til motorcyklister og bilister, hvis det ikke skal gå galt.
Som bilist skal du holde godt øje med motorcyklisterne, så du ikke overser dem fx i forbindelse med venstresving.
Og hvis du kører på motorcykel, så er det vigtigt, at du respekterer fartgrænserne og starter forsigtigt op.
Rutinen kan være rusten efter en lang vinterpause
.

Motorcykel
Sådan lyder teksten i nyhedsbrevet fra Rådet for Sikker Trafik, og den rundsendte e-mail indeholder blandt andet et link til organisationens gode råd til sæsonen, hvor der kan læses mere om de forskellige kørekort til motorcykel, der findes en sektion om reglerne for børn på motorcykel, et afsnit om overhaling på motorcykel, noget om motorcyklens sikkerhedsudstyr og anden nyttig information.
Som eksempelvis de gode råd i forbindelse med køb af ny styrthjelm.

Vi benytter lejligheden til at gense Rådet for Sikker Trafik’s humoristiske kampagnevideo fra sidste år, der opfordrer til brugen af styrthjelm.

Anden nyttig viden
I nyhedsbrevet findes udover oplysningen om, at motorcyklerne igen er på vejene også et link til Test din viden om advarselsskiltenes betydning, og derudover et link til en side med beskrivelse af hvilke 18 forseelser, der kan koste et klip i kørekortet.

Altså nyttig information i forbindelse med opstart af motorcykelsæsonen, og måske vigtigst af alt, et opråb til de andre trafikanter om, at motorcyklerne igen er på vejene.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start