Vildere end de andre

Tyskeren er klart stærkere end japanerne
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det var noget af et chock der mødte os da vi hentede MCN avisen. I et line-up af de vildeste superbike-maskiner, afslørede en rullefeltstest et helt vanvittigt resultat.

Den nye BMW 1000 RR, som vi tidligere kørte på Portimao, er op imod 20 hk stærkere end de japanske superbikes.

Ved lanceringen kunne vi godt mærke at 1000 RR har power, men så meget mere end de andre havde vi aldrig gættet på. Over 180 Hk på baghjulet er kun for de voksne drenge. Begynderne må så nøjes med japanernes ca. 160 baghjulsheste.

Om MCN rullefeltstesten så kan bruges som et fornuftigt fingerpeg ved vi ikke. Hvis MCN målte japanerne i sommer, og BMW er målt nu mens vi har kulde og fugt, vil resultatet blive skævt med favør til BMW. Og netop MCN har ikke ry for at være de mest grundige i den slags operationer.

Uanset hvad lyder resultatet spændende. Så spændende at MagaCin.dk er nød til at lave selvsamme test når varmen rammer os. Og vi kører naturligvis alle maskinerne på rullefeltet samme dag, så resultatet bliver 100% retvisende.

At undertegnede tidligere har truet med at købe en 1000 RR som privat legetøj, kommer efter en sådan test tættere på virkelighed, end bare trussel.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar