Video: Triumph Rocket III accelererer for vildt
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Triumph Rocket III accelererer for vildt

0-60 mph på 2,73 sekunder er ny rekord
CO
28/02-2020 kl. 14:55

Der burde ikke herske nogen tvivl om, at Triumph's nye Rocket III med den gigantiske trecylindrede 2.5 liters motor kan forlade startrampen i en gevaldig fart.

Motorens effekt opgives til hele 167 hestekræfter samt et knusende moment på 221 Nm v. 4000 omdrejninger, men der skal altså også nogle kræfter til at sende raketten med en opgivet kampvægt på 291 kg tør af sted.

Og det var netop maksimal acceleration, som Triumph's udsendte hyggede sig med d. 6. Oktober sidste år, hvor Cartagena racerbanen i Spanien måtte lægge asfalt til et rekordforsøg.

Videoen nedenunder som i dag er uploadet på Youtube, dokumenterer en imponerende præstation, hvor det viser sig, at Raketten faktisk accelererer fra 0-60 mph (0-96.5607 km/t) på 2,73 sekunder, hvilket er den hurtigste accelerationstid for en serieproduceret Triumph motorcykel nogensinde.

Når du ser videoen, så bemærk lige hvordan Avon dækket specielt udviklet til Triumph Rocket III kæmper for at få greb i asfalten.

Efter kørslen fortalte den heldige testkører frit oversat til dansk, at det var en stor oplevelse at føle den fantastiske acceleration, men også at det var svært at beskrive hvad den nye Triumph Rocket III rent faktisk er i stand til.

Han fortalte videre, at Raketten var rigtig godt sat op til rekordforsøget, og at han forud for begivenheden var fortrøstningsfuld – selv med dette racetrack set-up.

Efter 0-60 mph rekorden var i hus, var der tid i overskud til at demonstrere lidt flere af den nye Triumph Rocket III's kvaliteter.

Her blev modellen som videoen herover tydeligt illustrerer udsat for lidt af hvert, og der blev mulighed for at lege lidt med drifting, baghjulskørsel samt burnouts.

En efterfølgende kommentar fra testpiloten gik på, at det var bemærkelsesværdigt så let den nye Rocket III var at køre gennem svingene, og at motorcyklens køreegenskaber svarede mere til en Triumph Speed Triple end en kraftfuld power-cruiser.

Vi ønsker den nye Triumph Rocket III tillykke med titlen, som den hurtigst accelererende Triumph motorcykel nogensinde.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start