Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Sidste afsnit i Triumph føljeton

Inden Triumph Scrambler 1200 præsenteres

CO
16/10-2018 kl. 09:10

Der er sandelig forskel på hvordan motorcykelproducenterne promoverer kommende nyheder. Nogle går all in med flot udførte appetitvækkende videoer, andre lækker bevidst en del informationer som fanger interessen og nogle løfter kun en lillebitte flig af sløret, så meget er overladt til fantasien og der kan gættes i vildskab

Et godt eksempel på en producent der gør ganske lidt – men alligevel fanger interessen – er Ducati som for nylig nøjedes med at frigive et enkelt billede, der udover et tilstænket logo næsten intet afslørede.

I den anden grøft finder vi den engelske producent Triumph, som i en føljeton til dato løbende har frigivet ikke mindre end fem teaser-videoer for den kommende Triumph Scrambler 1200. Du kan finde eksempler på Triumph Scrambler 1200 videoerne her på MagaCin.

Modellen præsenteres for offentligheden den 24. Oktober, men inden da synes Triumph lige vi skulle have en sidste video med på falderebet.

Her ses Triumph Scrambler sporadisk i fuld figur, hvor den præsenteres som den første i en ny smuk generation, til gaden, for ægte eventyr, for “Full-on Scrambling” og som den ægte vare.

Der er ikke sparet på superlativerne for modellen, som forventeligt er udstyret med den 96hk/112Nm stærke twin vi kender fra allerede eksisterende modeller, men som meget tænkeligt også får en tidssvarende overhaling af elektronikken med opdaterede køremodes, ABS, traction control og så fremdeles.

Traditionen tro kommer modellen formentlig i både standard og R version, hvor R modellerne fra Triumph oftest ses bestykket med Brembo bremsecalipere, Öhlins affjedring og et væld af andre fede stumper.

Masser af video men endnu ingen offentliggjorte specifikationer.

Vi skal ikke holde vejret længere end til 24. Oktober på at få syn for sagen og detaljer på bordet.

Skriv et svar