Selv-nivellerende forlygtepære en strålende ide
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Selv-nivellerende forlygtepære

en strålende ide
CO
01/09-2018 kl. 00:15

Det første crowdfunding forsøg på at skaffe kapital til at producere, markedsføre og sælge en selvnivellerende forlygtepære mislykkedes for gutterne fra ALLight. Men denne gang ser projektet ud til at lykkes.

Gutterne fra ALLight forøger at rejse U$15.000,- og med ca. en måned tilbage af kampagnen mangler de kun U$2.500,- for at være i mål.

Få motorcykler er i dag udstyret med semi-intelligent eller selvjusterende forlygte, og for mange betyder en opgradering af lyset udskrivning til en ny kostbar forlygte eller eftermontering af ulovlig pære.

ALLight arbejder i øjeblikket på at skaffe financiering til et projekt, hvor simpel udskiftning af pæren med deres ALLlight H4 kan foretages af de fleste, imens udskiftning til H7 og H11 kræver en anelse mere fingersnilde.

I al sin enkelhed er ALLight's projekt en anordning der passer i de fleste standardiserede forlygter, og da ALLight i princippet fungerer som en strålekaster tilkoblet en lille elmotor, skal der ikke tages hensyn til parabolens udformning.

Da ALLight systemet altid holdes vandret og dermed ikke blænder modkørende, kan enheden udstyres med kraftig LED, med samme intensitet for kort og langt lys.

Lige som den indbyggede stabiliserende motor holder lyset vandret ved kørsel over bump, sørger den også for at holde lyset vandret under nedlægning. Se videoen øverst.

Lyset holdes vandret under nedlægning

Umiddelbart virker det som en ret genial løsning ALLight her præsenterer, men spørgsmålet er om sådan en gadget slipper gennem nåleøjet for godkendelse hos de strikse danske myndigheder.

Super billig bliver ALLight dog ikke. Under crowdfunding kampagnen kunne man indledningsvis bestille en ALLight for U$140, men den er allerede udsolgt.

Nu kan man bestille ALLight for en pris fra U$150,-, men den endelige listepris anslås at lande på U$ 220,-

Tjek hvordan det går med indsamlingen, og se mere video fra udvikling af ALLight enheden her.

Hvis alt går vel, vil de første ifølge kampagnens hjemmeside modtage produktet i Januar måned 2020.

Vi ønsker ALLight held og lykke med projektet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start