Video: Se mor, uden hænder - ny Guiness World Record
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Se mor – uden hænder

Ny Guiness World Record
CO
19/08-2019 kl. 22:39

Den engelske fritidsstuntkører Marco George er uofficiel verdensmester i at stå på hovedet på motorcykel med højeste hastighed. Det blev han i lørdags med en hastighed på 122,590 km/t ved et Straightliners event på Elvington Airfield i Yorkshire – England.

Marco George udtalte efter stuntet i et interview med den engelske tv-kanal ITV:

“I don’t know what happened, I just clicked into the next gear of what I normally do and managed to pull a 76. I feel amazing and relieved,”

Bedriften er allerede indberettet til optagelse i Guiness World Records, så rekorden burde snart blive officiel.

Se video med rekorden herunder.

Se mor, uden hænder… og uden at se hvor jeg kører

Den 30 årige englænder overraskede sig selv, ved at slette den tidligere rekord med mere end dobbelt hastighed, og det var endda lige før rekordforsøget aldrig var blevet til noget.

Marco var nemlig nødt til at hurtigt at anskaffe sig en ny hjelm, da den medbragte ikke blev godkendt i teknisk kontrol.

Det resulterede i et par mindre vellykkede indledende forsøg, da englænderen lige skulle vænne sig til den nye styrthjelm. Men ved den første officielle måling lykkedes det alligevel at stå på hovedet med 68 mph.

Lovede mor ikke at køre for hurtigt

Efter rekorden var i hus, var Marco egentlig indstillet på at det måtte være godt nok. For han havde nemlig lovet sin mor, at han ikke ville køre alt for hurtigt.

“I promised my mum that if I hit 70 I’d call it a day, so I have to honor my promise to my mum because she’s not too happy with watching this.”

Men da arrangøren bad ham om at give den at skud mere – i forsøget på at overskride den nationale hastighedsgrænse på 70 mph – trak vovehalsen der til daglig arbejder som ingeniør alligevel hjelmen over hovedet.

“So we went back out, felt good, had a couple of practice runs, then pulled a 76, which is about the limit I think of what my core strength can hold”, fortalte den nyslåede verdensrekordholder i et efterfølgende interview.

Trænede i ugerne op til rekordforsøget

Englænderen der inden rekordforsøget var informeret om, at den stående rekord var 30 mph, havde i flere uger forinden optrænet styrke til at modstå vindpresset, og ligeledes øvet sig i at udføre kunststykket i fuld læderdragt. Sikkerhedsudstyr stuntkørere ofte fravælger, da det hæmmer bevægeligheden.

Stort tillykke til Marco George med rekorden.

Vi krydser fingre for at rekorden imponerer mor nok til at slippe for en skideballe.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start