Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: 2019 Triumph Street Twin teaser

Præsenteres d. 2. Oktober på Intermot

CO
26/09-2018 kl. 08:00

I går kunne du her på MagaCin se video teaseren for 2019 versionen af Triumph Street Scrambler, som sammen med Triumph Street Twin præsenteres på Intermot i Köln d. 2. Oktober.

Triumph Street twin er den knap så hardcore og mere byorienterede version af de to, men også her lover den britiske producent  at modellen får flere kræfter og bliver bedre end før.

Mere sjov, flere kræfter og mere stil er budskabet i video teaseren, som helt i tråd med de seneste videoer fra Triumph kun viser sporadiske glimt af 2019 modellen.

Triumph Scrambler 1200, Triumph Street Scrambler og Triumph Street twin er angiveligt tre ud af de seks nyheder Triumph præsenterer inden Juni 2019. Mon ikke vi kan forvente flere video teasere fra Triumph i nær fremtid?

Nedtællingen på hjemmesiden for årets Intermot i Köln siger 6 dage. For dem som ikke gider stå i kø ved billetlugen kan billetter til motorcykeludstillingen købes online via Intermots hjemmeside.

Skriv et svar