Vi skal køre BMW S1000XR

Kommende uge er MagaCin de første på den spændende nye BMW
Anslået læsetid: 1 Minutter

I kommende uge bliver MagaCin de første på årets mest omtalte BMW, nemlig den kraftige eventyrer S1000XR.

Verdenspræsentationen af den 160 hk stærke rejsemaskine foregår i Barcelona, Spanien. Det betyder varme og snoede veje. Netop der hvor en sådan motorcykel befinder sig bedst.

Spændende bliver det om BMW S1000XR kan bide skeer med maskiner som Ducati Multistrada, Kawasaki Versys 1000, Triumph Tiger, og andre rejsemaskiner på det lille 17 tommer forhjul.

BMW S1000XR bliver ikke nogen rigtig weltbumler grundet det lille forhjul. Skal grus og gedestier forceres kræves minimum et 19″ forhjul. BMW S1000XR er altså lavet til dem der gerne sidder oprejst på en rejsemaskine, men alligevel aldrig kører væk fra alfarvej og asfalt.

Ingen tvivl om motoren er en voldsom sag i en motorcykel med så oprejst siddestilling. Vi kender maskinrummet fra BMW S1000RR, men den er i 1000XR droslet let til de 160 hk, men stadig betyder det overflod af kræfter i en motorcykel som denne.

En præsentation vi glæder os meget til.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar