Verdenssensation, BMW på 3 cylindre

Helt nyt og visionært motorkoncept fra BMW
Anslået læsetid: 1 Minutter

Et helt nyt patent viser BMW arbejder på en W3 motor. Altså en konventionel V2 motor, men med en ekstra cylindre placeret midt i V konstruktionen. Derfor W3 betegnelsen.

BMW har bevist deres R4 motor er perfekt i de mere sportslige konstruktioner, og frem til og med 2014 er det svært at modargumentere at BMW´s R4 er den mest kompetente og komplette sportsmotor på markedet. Også deres boksere er i egen liga. Det beviser R1200GS der monteret med den skønne 2 benede bokser sælger flere end alle konkurrenterne tilsammen.

Derfor starter spekulationerne naturligt når et nyt motorkoncept ses fra BMW. Hvad skal denne nye konstruktion bruges til? Et er sikkert. BMW floppede fælt med deres R1200C. Ingen ønskede en BMW cruiser med så store metaldimser på siderne, grundet bokser-konstruktionen. Måske BMW overvejer nye cruisermaskiner, monteret med den kommende W3 motor?

BMW W3 konstruktionen er anderledes end andre W3 konstruktioner vi tidligere har set, derfor er den speciel.  Der har været produceret W3 motorer siden Anzani producerede verdens første W3 motorcykel-motor i 1905, men alle tidligere W3 maskiner havde monteret alle 3 plejlstænger på samme krumtapsøle.


BMW W3 er helt anderledes end tidligere konstruktioner, da hver cylindre har egen krumtapsøle. Det betyder konstruktionen er en W3, der fungerer som en række 3. Altså kan BMW med W3 maskinen opnå samme fortræffeligheder som de moderne række 3 konstruktioner, men i en langt smallere konstruktion hvis motoren monteres på tværs. Monteres motoren på langs bliver den ikke bredere end de kendte Moto Guzzi konstruktioner, men med en motorgang som en W3.


Spændende at se hvad BMW skal bruge denne nye konstruktion til.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar