Verdens stærkeste serieproducerede mc - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verdens stærkeste serieproducerede mc

Modellen præsenteres ved EICMA messen
CO
14/10-2009 kl. 10:00

Ascania Rodorigo som tidligere har arbejdet sammen med Massimo Tamburini for Bimota i de tidlige 80ere, og som nu har sin egen virksomhed, har noget af en overraskelse i ærmet for verdens motorcykel entusiaster.

Vyrus fremviser ved årets EICMA messe firmaets seneste kreation, modellen 987 C3 4v som er bestykket med 1198cc L-twin motoren fra Ducati 1198.

Vyrus har 3 modeller i støbeformen, og lancerer indledningsvis en 170hk stærk 163 kg basismodel.

R modellen får 184 hk og vejer så lidt som 158kg, imens topmodellen med kompressor leverer utrolige 211hk til anorektiske 154kg.

Dermed bliver topmodellen verdens stærkeste serieproducerede motorcykel, da den sætter cykler som Kawasaki ZZR1400, Yamaha V-Max, Ducati Desmosedici, Ducati 1198S og MV Agusta F4 1078RR til vægs.

211hk til en gadecykel er voldsomt, men Ascania Rodorigo udtaler: ”Alle vil være i stand til at håndtere cyklen uden at slå sig selv ihjel. Vi har fokuseret mere på den lave vægt, end på den høje ydelse. Motorcyklen har en meget let indstyring, og stabiliteten vokser jo nærmere man kommer grænserne. Vyrus er utroligt tillidsvækkende.”

Den nye Vyrus bliver udstyret med state-of-the-art elektronik, hvilket inkluderer et traction control system med race specifikationer, som hjælper føreren med at håndtere de mange kræfter.

Vyrus utraditionelle opbygning med svinggaffel og navstyring i stedet for en traditionel forgaffel, er angiveligt yderst stabil og bliver inden endelig produktion yderligere finpudset og optimeret.

Forventninger om at modellen vil gøre et pænt indhug på bankkontoen, bliver til fulde indfriet.

Basis modellen koster USD 69.500, R versionen USD 79.000 og modellen med kompressor USD 112.000 Vi glæder os til at drage sydpå og studere modellen med egne øjne.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start