Verdens sidste motorcykel i en selvkørende fremtid
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verdens sidste motorcykel

Crowdfundet serie udforsker en fremtid hvor motorcykler er forbudt
Mathias B. Høj
11/04-2018 kl. 14:51

Forestil dig en fremtid udelukkende med selvkørende biler, hvor køretøjer styret af mennesker betragtes som fortidigt, uansvarligt og meget farligt. Og i øvrigt en trussel mod et ellers fuldstændig automatiseret og autonomt transportsystem. Hvordan passer motorcykler ind her? Ikke så godt, vel? Derfor er et totalt motorcykelforbud et logisk skridt at tage for magthavere og industrien, som har store interesser på spil. Vil befolkningen acceptere det? Ja, for de fleste er mere engagerede i virtuelle oplevelser frem for de mere fysisk baserede, som tidligere generationer brugte tid på. Motorcykler og specielle køretøjer, rejser og den slags.

Det er grundidéen i en ny TV-serie, som en flok MC- og veteranbilentusiaster forsøger at stable på benene i USA. Dels vil de skabe en dramaserie og dels starte en debat om, hvordan vi egentlig vil have samfundet skal være i fremtiden – i en tid hvor udviklingen går hurtigt og opbakningen til selvkørende og elektriske biler er udbredt. Eller i hvert fald ikke møder meget kritik.

For at kunne lave serien forsøger de via crowdfunding at indsamle midler.

Måske en smule konspiratorisk, men sandt er det at utilregnelige motorcykler er svære at få til at passe ind i et system af selvkørende og indbyrdes opkoblede biler.

Du kan se klip og mere om serien på Indiegogo her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start