Verdens første motorrad bortauktioneres

En kærlig hånd er tiltrængt
Anslået læsetid: 1 Minutter

Et urestaureret eksemplar af det første køretøj, til hvilket navnet ’motorrad’ først blev knyttet, bliver bortauktioneret i April måned.

En del af specifikationerne på motorcyklen som er en Hildebrand & Wolfmüller fra 1895, lyder til forveksling som specifikationerne på en moderne mc.

En tocylindret, fire-ventilet, vandkølet 1498cc motor lyder helt tidssvarende, men et kig på billederne sætter tingene i perspektiv, og det står klart at der her er tale om et samlerobjekt af helt unik karakter.

Bemærk hvorledes plejlstangen er direkte forbundet til baghjulet.

En estimeret salgspris på 40-60.000 engelske pund – er og bliver kun et gæt, og omkostningerne til restaurering kan meget vel blive astronomiske.

Ingen tvivl om at denne motorcykel vil tiltrække sig opmærksomhed på ethvert motorcykel museum, eller privat samling.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “Verdens første motorrad bortauktioneres

  1. Ingen kæde/kardan, altså ingen spild af energi. Bagskærm som køler – genialt.

Skriv et svar