Verdens bedste motorcykeljournalist mister livet

Kevin Ash ikke længere iblandt os
Anslået læsetid: 0 Minutter

Det kastede en mørk skygge over dagen, da MagaCin erfarede at den kendte, respekterede og yderst vellidte engelske motorcykeljournalist Kevin Ash, til vores store sorg har mistet livet under et BMW arrangement i Sydafrika.

Kevin Ash var med sin varme og gemytlige personlighed en af verdens førende, mest anerkendte og respekterede motorcykeljournalister.

Kevin Ash har i mere end 20 år været tilknyttet motorcykeljournalistikken, og leveret stof til flere af klodens største motorcykelmagasiner.

Kevin har i en årrække fungeret som freelance motorcykeljournalist, og hans egen hjemmeside ashonbikes.com er en af redaktionens foretrukne.

Undertegnede er ved flere lejligheder stødt på den langlemmede altid smilende og varme personlighed, og en sen hyggelig aften i Skotland med rigeligt øl, skotsk whisky og en længere passioneret debat om hvilke motorcykler der gennem tiden fortjener størst berømmelse, står endnu knivskarpt i erindringen.

Et stort tab for motorjournalistikken, men en meget større tragedie for Kevin’s nærmeste.

       Vores dybeste deltagelse og kondolencer.

                   Æret være Kevin’s minde.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar