Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Vent til søndag !

Lørdag bliver brutal på MC udstillingen

Tommy Rønn
27/02-2015 kl. 14:00

Opbygningen af Motorcykeludstillingen 2015 er i fuld gang. Det bliver med garanti en af de flotteste udstillinger på dansk jord i lang tid. Det er mange år siden vi har set alle de nye modeller præsenteret i Danmark inden sæsonstart, så alt de fede nye kan sammenlignes på et sted.

Desværre betyder dette tiltag, med alt nyt samlet under et tag, med garanti også katastrofe på åbningsdagen lørdag. Da brandmyndighederne kun tillader 1.000 samtidige gæster i Marselisborghallen, og et forventet antal gæster der ankommer mellem 10.00 og 12.00 er 2.000-3.000, vil det betyde lange ventetider på entre.

De smarte venter til lørdag efter kl.14.00-15.00, eller venter helt til søndag. Så er der færre gæster, og god plads til at se de mange nye 2015 motorcykler. 

0 personer snakker om “Vent til søndag !

  1. Det er da utroligt pænt af MagaCin at forsøge hjælpe arrangørerne af messen af med et selvskabt kapacitetsproblem. Men man må undres over valget af facilitet, når forventningen lidt forsigtigt er sat til kun et par tusinde interesserede gæster, som der dårligt er plads til. Så vidt vides findes der en række andre udemærkede messehaller i Danmark, der fint kunne have huset MC folkets interesse for største og eneste reelle MC messe i årevis. Helt en tro på opsving har branchen måske alligevel ikke!

  2. LTZ Jeg giver dig fuldstændig ret.

    Efter hvad jeg kan regne ud, så er udstillingsarealet under en femtedel af, hvad den var i Herning – hvor der virkede temmelig trangt, selv om man mødte op allerede fredag eftermiddag. Dengang var der også en udstilling i Tappehallerne i Kbh., hvor det sjællandske publikum kunne se de nye modeller.
    Efter billedet at dømme, så ligner det noget, der nemt kan ende i kaos. 3 x øv.

    Af samme grund er vi tre, som har valgt at blive hjemme.

  3. Havde planlagt at køre til Århus søndag; men med den udmelding bliver jeg bare hjemme. At stå foran Marselisborg Hallen i regnvej efter en køretur fra Korsør, tiltaler mig slet ikke.
    Utroligt at branchen ikke har større ambitioner.

  4. Tja. Måske en prisforskel på ca. 100.000 kr. for Marselis, kontra 1.000.000 kr. for Herning spiller lidt ind 😉
    Nu har danskerne ikke vist den store opbakning de seneste år, så det er nok forståeligt at ingen kaster millioner efter noget man ikke ved der er opbakning til.
    Det er desuden ikke en importør, men en forhandler-udstilling. Forhandlerne har selvsagt noget mindre midler end importørene.
    Måske vi bare skulle glæde os over endelig igen at kunne se nyhederne samlet i Danmark til en udstilling.

  5. Møde lørdag kl. 9.45 – der var 10 foran mig i køen. Jeg havde netop læst om pladsproblemer og max 1.000 ad gangen – derfor valgte jeg et tidligt besøg. Efter 1,5 timer var alt set og jeg forlod hallen – hvor der kl. 11.15 var en kø på flere hundrede meter. Men det må da fortælle arrangørerne, at de næste gang godt kan finde lidt mere udstillingsplads – med større besøgskapacitet. Men fint, lille messe, med fine nyheder – og var med til at gøre, at NU MÅ FORÅRET GODT SNART KOMME

  6. MagaCin.dk, rigtig fedt med så stor interesse for mc udstillingen, men mange køre forgæves så at fejlbedømme interessen går kun en gang, til næste år må ambitionsniveauet hæves væsentlig eller er jeg bange for at opbakningen falder bort.

  7. Magacin.dk: Hvirdan kan du (I) dog påstå danskerne ikke har vist end store opbakning de seneste par år? Når i har skrevet om de tidligere messer/udstillinger har de altid været skrevet som succeser. Forever2wheels i Fredericia, Danmarks smukkeste udstilling sidste år, og for kun 4 år siden var der 25.000 besøgende til landets store messe.
    Prøv at gange de 25.000 med entreprisen…
    I næsten alle artikler om denne udstilling, nævner I den som Danmarks største udstilling. Så i har bestemt slået den større op end den er.
    Tag det til efterretning. Enten til hvordan det kan arrangeres, eller til hvilken medieomtale det skal have.

  8. Det er selvfølgelig nemt at være "svingdommer", men man kunne måske have valgt Fredericia for mere plads, så meget mere end Marselisborg hallen tror jeg ikke den koster, og sikkert mindre end Herning.

  9. Engangtil. De 25.000 sidst i Herning var incl. 13.000 til supercross. Ydermere var denne udstilling over 3 dage. Desuden havde denne importørenes opbakning. Altså 12.000 over 3 dage, og med store pengesummer i ryggen. Svært at sammenligne med Aarhus projektet.

  10. De 25.000 var i Herning og Kbh. Der var 2 messer med 2 ugers mellemrum.
    Men ja, kunne være rart hvis importørerne kom på banen

Skriv et svar