Vanvittig fart på søgningerne

123mc serveren har travlt som aldrig før
Anslået læsetid: 1 Minutter

“Aldrig tidligere er der søgt så massivt efter motorcykler og reservedele på 123mc.dk i januar”, informerer udvikleren af markedspladsen. “Specielt de seneste 3-4 dage har næsten tvunget vores server i knæ.” 

Det giver dermed forhåbninger om danskerne igen tør bruge penge, og at den hobby der hedder motorcyklisme, igen er på vej frem.

En januar med stor søgning, med mange solgte motorcykler af både nye og brugte, betyder historisk et godt forår. Det eneste der kan stikke en pind i hjulet på denne optimisme, er et forår der drukner i regn og sne. Det viser historien desværre også.

Motorcykler sælger altså bedre her i 2014, end de seneste 5-6 år. Et tegn på en god start på året.

Naturligvis har det en betydning at 123mc.dk nu indeholder markant flere annoncer end de andre markedspladser, men det alene forklarer ikke den store januar fremgang i 2014.

De positive røster høres også fra nogle forhandlere. De bedst sælgende har solgt ca. 1 motorcykel om dagen i januar, hvilket er helt unormalt.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar