Væbnet røveri mod MC forhandler

Mand skudt under voldsomt røveri hos Feldballe MC nord for Århus
Anslået læsetid: 1 Minutter

Jyllands Ducati-centrum, Feldballe MC i byen Feldballe ved Rønde, var i dag udsat for voldsomt røveri. Kl. ca. 16.45 kom røveren i butikken, hvor han under røveriforsøget skød med skarpt. En af butikkens medarbejdere blev ramt i skulderen.

En maskeret mand kommer ind i butikken og truer ekspedienten med en pistol og siger, at det er et røveri. Herefter affyrer han et skud, som rammer ekspedienten i skulderen. Ekspedienten er kørt på hospitalet. Han er ikke kommet alvorligt til skade og kan derfor behandles på skadestuen.

Gerningsmanden beskrives som 170-180 centimeter høj, med brunt hår og store, sorte øjenbryn. Han var iført sort tøj og maskeret for ansigtet med et tørklæde.

Politiet kan endnu ikke sige noget sikkert om, hvorvidt gerningsmanden er dansker eller udlænding og er foreløbig uden spor af gerningsmanden, der slap fra stedet med et mindre, kontant beløb.

Politiet ønsker naturligvis hjælp til at finde gerningsmanden og kan kontaktes på tlf. 114.

MagaCin har endnu ikke talt med de to ejere Niels Åge Rasmussen og Brian Glad Rasmussen.

MagaCin Redaktionen
Skrevet af
Redaktionen

MagaCin Redaktionen er den fælles byline for artikler, der er skrevet, redigeret eller opdateret af flere på redaktionen.
Redaktionen har base i Brabrand ved Aarhus og har dækket motorcykelnyheder siden 2008.

Ansvarshavende: chefredaktør Steffen F. Olesen.

Del med en ven

0 personer snakker om “Væbnet røveri mod MC forhandler

Skriv et svar