Tyvstart på Årets Motorcykel 2012

MagaCin begyndte en dag før tid
Anslået læsetid: 1 Minutter

Dagen igennem er der blevet afleveret deltagere til Årets Motorcykel 2012 på FDM Jyllandsringen. Heldigvis var MagaCin på pletten så vi kunne smugkøre nogle af modellerne inden den officielle start i morgen.

Vi har både kørt den nye Yamaha R1, den nye BMW S1000RR og ikke mindst, den spændende Husqvarna Nuda 900R. Netop Nuda 900R fangede undertegnedes hjerte med et brag. Den aldrende chefredaktør på TouringNyt havde advaret om at Nuda 900R er strid, barsk og brutal. I vores termer lyder den beskrivelse som pokkers sjov og inspirerende.

Pokkers sjov og inspirerende er netop hvad Husqvarna Nuda 900R er i de rette hænder. Den maskine bliver der rift om blandt de mest vilde og kørefriske journalister.

MagaCin stiller med to journalister til Årets Motorcykel 2012.

Ønsker du at overvære kåringen af Årets Motorcykel 2012, foregår dette ved FDM Jyllandsringen torsdag kl. 15.00. Alle er velkomne.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Tyvstart på Årets Motorcykel 2012

  1. Ingen tvivl om at jeg håber jurien har mod til at vælge KTM 690 Duke eller Husqvarna Nuda som årets MC. De er står begge for mig som essensen af sjov på 2 hjul.

    Mere realistisk bliver det nok Suzuki Vstrom… fuldt fortjent efter hvad jeg kan læse mig til.

Skriv et svar