Triumph lancerer to specielle nyheder, der kun kan købes i år - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Triumph lancerer to specielle nyheder, der kun kan købes i år

Triumph Tiger 900 Rally Aragón Edition og Triumph Tiger 900 GT Aragón Edition
CO
19/07-2023 kl. 05:58

For et år siden løb spanske Iván Cervantes – der som bekendt i Juni blev noteret for en opsigtsvækkende Guinness World Record, hvor en god bagdel er en fordel – med sejren i Baja Aragón, som er et af de mest krævende racerløb på to hjul.
Iván Cervantes sikrede sig dengang sejren med en time og seks minutters forspring til den nærmeste konkurrent i førersædet på en Triumph Tiger 900 Rally Pro, og det engelske mærke markerer nu et år efter den særlige triumf med de to nye specialudgaver Triumph Tiger 900 Rally Aragón Edition og Triumph Tiger 900 GT Aragón Edition, der som et lille twist på historien kun kan købes i indeværende år.
Se præsentationsvideoen for begge modeller under dette afsnit.

Tiger 900 Rally Aragón
Begge de nye specialudgaver lanceres i hver deres unikke farver, men med de grundlæggende tekniske specifikationer, som det engelske mærkes Triumph Tiger 900 GT Pro og Rally Pro i forvejen er kendt for.
Men derudover er Triumph Tiger 900 Rally Aragón udgaven udstyret med en opgraderet Showa forgaffel, som er fintunet for endnu bedre egenskaber offroad, modellen er lakeret i farverne Matt Phantom Black, Matt Graphite og Crystal White med diskrete felter i Racing Yellow, har derudover fået et unikt sæde i såkaldt “twin-colour design”, og er som det kan ses i præsentationsvideoen for den specifikke model også udstyret med beskyttelsesbøjler.

Tiger 900 GT Aragón
Triumph Tiger 900 GT Aragón Edition har lige som Rally-søsteren fået opgraderet affjedringen, hvor der for optimering af håndterbarheden fortil ses en fuldt justerbar 45mm USD Marzocchi forgaffel og bagerst en elektronisk justerbar bagdæmper fra samme mærke.
Derudover er den mere komfortable udgave af de to lakeret i farverne Diablo Red, Matt Phantom Black og Crystal White, GT’eren er lige som Rally udstyret med et sæde i et såkaldt “twin-colour design”, og også GT udgaven er udstyret med ekstra beskyttelsesbøjler, som det ses i præsentationsvideoen for netop den model.

For dem som ønske at vide mere om de to nyheder, så er Triumph’s website heldigvis allerede opdateret til lejligheden med særskilte sider for både Triumph Tiger 900 Rally Aragón Edition og Tiger 900 GT Aragón Edition, hvor du udover at finde nærmere beskrivelser af begge modeller også kan se, at priserne på specialudgaverne er opgivet til Dkr. 217.200,- for Tiger 900 Rally Aragón, og at GT versionen koster Dkr. 212.200,-.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start