Triumph ændrer reglerne

Ny kåbeklædt Triumph 660 lanceres ved middagstid 9. Januar 2024.
Anslået læsetid: 2 Minutter

The rules are about to change.
Sådan lyder det fra engelske Triumph Motorcycles, der afslører en ret interessant nyhed om ganske få uger.

Mod slutningen af sommeren 2023 blev en ny kåbeklædt Triumph 660 spottet, filmet og fotograferet, hvor udenlandske medier dengang mente, at vi hermed for første gang så en kommende ny Triumph Daytona 660.

Triumph Motorcycles genoplivede i 2020 det legendariske modelnavn Triumph Trident med den officielle præsentation af Triumph Trident 660, hvor MagaCin deltog ved udpakningen af et af de første danske eksemplarer.
Sidenhen blev modelserien i 2021 udvidet med Triumph Tiger Sport 660, og nu står vi altså foran endnu en udvidelse af søskendeflokken.

Hvad erklæringen The rules are about to change dækker over ved foreløbig kun de særligt indviede.
Men den engelske motorcykelproducent løfter dog sløret for, hvornår vi får den nyeste 660’er at se.
Afsløringen af hvad der efter mange motorcykelmediers bud skulle være en ny Triumph Daytona 660 finder nemlig sted 9. Januar ved middagstid.

Opslaget herover med annonceringen af nyheden er rimeligt frisk.
Men allerede nu har det traditionsrige engelske mærke oprettet denne sektion dedikeret til modellen på Triumph Motorcycles website, hvor interesserede opdateres direkte.

Er man for travlt optaget af jul, nytår og så fremdeles, er der dog ingen grund til bekymring.
For her på MagaCin sidder vi naturligvis også klar ved tastaturet 9. Januar, så vores læsere hurtigst muligt får at vide hvad omskrivningen af reglerne går ud på, og derudover får al tilgængelig information samt billeder og video med Triumph’s nyeste 660’er.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar