To Italienere og en amerikaner

Vi savler over MV Agusta RVS#1, Ducati Diavel og Harley-Davidson Fat Bob på Motorcykeludstillingen
Anslået læsetid: 1 Minutter

Med lidt held kan man godt lokke MC-importørerne til at starte motorcyklerne op. Og det gjorde vi. Sådan en Ducati Diavel med Termignoni potter lyder godt for fuld udblæsning (hint: se videoklippet). 

Vi gik på opdagelse for at finde drømmemotorcyklerne. Det tog ikke så lang tid, for der er masser af dem. MV Agustae'en har vi allerede skrevet om i dag. Ducati Diavel'en er en ren tilbagelænet, men meget potent, livsstilsmaskine. Bister ser den ud, som den står der i matsort. Vi ser dem desværre sjældent i Danmark på grund af afgiftsniveauet.

Og lidt bonusinformation: Diavel fik sit navn fra en Ducatimedarbejder. Da vedkommende så prototypen første gang, udbrød han, at den var en “Diavel”. Djævelen selv, på en Italiensk dialekt.

Og lidt i samme boldgade, men alligevel lidt anderledes stil: Harley-Davidson Fat Bob. Den er blevet særdeles velkørende. Det har været kontroversielt blandt Harley-fans at droppe Dyna-rammen. Men det er blevet en helt ny maskine at se til. Og den sælger godt i Danmark, så noget tyder på, at Harley-Davidson har valgt den rette strategi.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar