Suzuki GSX-R 1000 - kraftig powersporter smidt 5 kg
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Suzuki vil generobre topklassen

Der tales naturligvis om klassen med de ultimative raketter. Dem der når 200 km/t hurtigere end de vildeste biler. Dem der klarer langt over 150 km/t i første gear. Altså toppen af supersport
Tommy Rønn
30/09-2008 kl. 18:47

Suzuki GSX-R 1000 har været på kraftig diæt, og en mængde af detaljer er ændret til næste sæson. Faktisk er ændringerne så talrige at den må betegnes som en helt ny maskine.

Den kraftige power sporter har smidt 5 kg. Det lyder ikke af meget, men det betyder faktisk at GSX-R 1000 nu vejer som den nye Gladius. Dette trods den meget større motor og en fuldkåbe til at hæve vægten. GSX-R 1000 vejer nu 203 kg fuldtanket og køreklar.

Suzuki vil endnu ikke ud med effektopgivelsen. Ved pressemødet i Paris svirrede der rygter om 2-3 ekstra heste i maskinrummet. Disse rygter tror vi på. Ingeniørene bag projektet lover også et langt bedre moment ved lave og medium omdrejninger.

Er vægt, effekt og moment informationerne sande, bliver den nye GSX-R 1000 en torn i øjet på den nu så suveræne Honda Fireblade.

En af de detaljer der lyder mest lovende er de små 700 g der er barberet af forgaflen. Hvis bare halvdelen af dem er i den uaffjedrede del af gaflen, betyder dette rigtigt meget for hvor godt GSX-R 1000 kører.

For en gammel racerkører som undertegnede er det skønt at se maskinens returdæmpning og kompression nu kan justeres i toppen af forgaflen. Slut med at ligge på alle fire for at justere og trimme det sidste ud af køreegenskaberne. Hvor meget menigmand får ud af dette er dog tvivlsomt

Med så fin en 1000 kubik er det desværre nok slut med en Suzuki raket med litermaskine til under 200.000 kr. som vi har set det i år. Omvendt må den gerne koste lidt hvis informationerne holder. Den ligner 2009 slagsbroderen til den nye Yamaha R1 med big-bang motoren.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start