Supermoto med 240 Nm moment

Axiis Liion med 136hk til 138kg
Anslået læsetid: 1 Minutter

Udbuddet af elektriske motorcykler stiger støt, og vi ser at stort set alle de store motorcykelproducenter nu har en eller flere e-motorcykler på programmet.

De etablerede spillere på markedet, får følgeskab af mere eller mindre obskure modeller fra både nystartede og kendte virksomheder, hvoraf nogle i forvejen er kendt for produktion af helt andre produkter.

Det portugesiske firma Axiis som er specialiseret i lækkert forabejdede motorcykelkomponenter – se CNC porno i billederne herover – er kendt for produktion af stumper til Enduro motorcykler, og kommer nu også med deres eget bud på en elektrisk motorcykel.

SuperMotard modellen Liion er endnu ikke helt færdigbagt for serieproduktion, men firmaet er allerede klar med specifikationer der nok får en og anden til at hæve øjenbrynene.

Foreløbigt kendte specifikationer

SuperMotard kørere elsker at køre sidelæns gennem svingene, og så er det ikke dumt hvis modellen er let, og motoren har kræfter nok til at hive baghjulet rundt i en anstændig skrider.

Liion vejer 138 kg, er udstyret med fint forarbejdet enkeltarms bagsvinger, bruger radialt monterede Brembo bremser forrest og affjedringen bagerst ligner varer fra Öhlins.

Men det mest imponerende er nok motoren.

En 11,7 KWh batteripakke forsyner motoren som yder 136 hestekræfter. Rigtig hæderligt, men et peak-moment på 240Nm lyder fuldstændig vanvittigt… og bemærk lige at tophastigheden er begrænset til 200 km/t.

Skulle modellen komme i serieproduktion, så forestiller vi os at det brutale moment helt fra kælderen bedst håndteres af yderst rutinerede Enduro/SM piloter.


Helt ærligt maaand…. 240 Nm ! !

Se mere til modellen på Axiis facebook.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar