Stille omkring Triumph

Ikke meget nyt fra det engelske mærke på Eicma
Anslået læsetid: 1 Minutter

En Triumph Street Triple i nye farver og med minimale opdateringer, kaldet Rx, er eneste nye fra den sportslige kant. Okay, Street Triple var næsten perfekt i forvejen, og hvorfor opdatere noget der virker, synes Triumph at have tænkt.

Tre nye Bonneville udgaver, kaldet Newchurch, Spirit og T214 Land Speed, alle med efternavnet Special Edition, er rene udtryksopdateringer på Bonneville. Altså ikke nogle nye motorcykler.

Og en Truxton Ace Special Edition, også bare en farveopdatering, er hvad englænderne kommer med i år.

Måske kommer Triumph med nye modeller senere, når den store motorcykeludstilling i Milano starter.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar