Det har længe været en mangelvare, små motorcykler med ABS, men nu bringer KTM ABS til de helt små maskiner.
Tidligere har ABS været forbeholdt maskiner fra 250 ccm og op, når det skulle være sportsligt. Nu bringer KTM ABS helt ned i 200 og 125 ccm.
Specielt den lille KTM Duke 125 med ABS bliver et fremtidigt hit. Med de 125 ccm og 15 hk, passer den lille Duke nemlig til det fremtidige lille kørekort, nemlig A1. Det betyder at køreskolerne nu kan købe en maskine til A1 kørekortet, som indeholder det vigtige og sikkerhedsfremende ABS.
Skrevet af
Journalist
Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.
Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.
Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.
Leder du efter en motorcykel?