Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skønheden eller udyret, øjenbæ eller genialitet

MV Agusta F4Z

CO
29/08-2016 kl. 10:52


Den italienske producent MV Agusta er kendt fra motorsportens roadracing, hvor producenten fra midten af sidste århundrede længe dominerede VM klassen for 500cc maskiner.

En perlerække af 17 VM titler i træk taler vist for sig selv.

Navnkundige kørere som eksempelvis John Surtees, Mike Hailwood og Giacomo Agostini har gennem tiden profileret mærket på racerbanerne.

Designmæssigt er der udbredt enighed om at langt de fleste MV Agusta modeller er rene lækkerbiskner for beskuerens øje, men det gør vist heller ikke noget at producenten har de imponerende resultater fra racerbanerne på CV'et.

Angiveligt arbejdes der i kulisserne på en nyhed fra producentens hånd, og på MagaCin glæder vi os som altid til når MV Agusta præsenterer forventet underskønne nyheder.

For nylig offentliggjorde det italienske designhus Zagota imidlertid modellen MV Agusta F4Z på sociale medier.

Zagota har via opgaver for en lang række bilproducenter bevist at firmaet med stilsikker hånd kan slå en streg på papir, og nu har designeren begivet sig ud i at fortolke en MV Agusta F4.

Modellen frigives d. 4 September dette år, og undertegnede sidder i skrivende stund og betragter billederne på pc-skærmen…. og ligner et stort spørgsmålstegn. Er dette fremtidens design?

MagaCin's udsendte anmoder om en håndsrækning fra vore læsere.

Er MV AGusta F4Z en helligbrøde eller en kompliment, en øjenbæ eller en genial skønhed??

0 personer snakker om “Skønheden eller udyret, øjenbæ eller genialitet

  1. Jeg synes nu det er et ganske vellykket stilmix af både klassiske og futuristiske designelementer.
    Den får mig til at tænke på Suzukis Katana 1100 fra starten af 80'erne, som der dengang var rigtig mange der fandt lettere afskyelig, men som i dag bliver betragtet som et designikon.
    Fedt at der er mc producenter der tør gå helt nye veje med hensyn til design.

  2. Umiddelbart synes jeg ikke den er vellykket. I forvejen er MV nogle af de mest sexede cykler der eksisterer.
    Men man kan vænne sig til meget, da BMW kom med sit asymetriske forlygte design var det mislykket, nu synes jeg egentlig det ser ret fedt ud.

Skriv et svar