Måske produktion af små Ducati modeller i Indien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rygte om produktion af Ducati i Indien

Måske produktion af små Ducati modeller i Indien
Klaes Asaa
18/02-2017 kl. 12:05

Der har været rygter fremme om produktion af Ducati motorcykler i Indien, primært modeller under 500ccm. Asien er et kæmpe marked for motorcykler og Ducati er naturligvis interesseret i at få en del af salget til de mange asiatere.

Indiske medier har været ude med reporter om at Ducati kigger efter en partner i Indien, som kan hjælpe med produktionen. Nøjagtig som BMW har gjort med firmaet TVS, for at bygge G 310 R og G 310 GS til hele klodens motorcykel marked. Der kunne være tale om Hero MotoCorp og Royal Enfield, selvom der ikke har været nogen kontakt. 

Rygtet er dog gået i jorden med en udtalelse fra Ducati’s salgs og marketingschef Andrea Buzzoni: ”Tankerne kunne komme på tale på den mellem lange og lange bane. I Indien er der stærke 2 hjuls spillere, som både er kompetente i konstruktion og produktion. ”

Endnu mere præcist blev det udtrykt i en pressemeddelelse fra Ducati: ” Vi vil gerne gøre det helt klart, Ducati har ingen planer om en partner i Indien eller nogen indisk 2 hjuls producent. Ej heller planer om at bygge små motorcykler i Indien. ”

New Delhi Ducati forretningen 

Ducati har arbejdet benhårdt på at få fodfæste på det indiske marked, og har forøget deres salg med 18% sidste år og 5 nye forhandlere. Samtidig har de lavet verdens største Ducati forretning i New Delhi.

Ducati har allerede en motorcykel model i segmentet for små motorcykler, nemlig deres 399ccm Scambler Sixty 2. Ducati kunne godt virke bekymrede over rygterne om at de vil fremstille i Indien.

Måske er det ikke så farligt at få fremstillet motorcykler i Indien, flere europæiske og japanske motorcykel producenter både fremstiller og samler motorcykler i Indien. Muligvis kommer det til at ske, det må tiden vise.

Del med en ven

0 personer snakker om “Rygte om produktion af Ducati i Indien

  1. Hvorfor ikke? Eller måske Ducati med tiden må kravle ned fra træet og krybe til korset?

    Både BMW og KTM får lavet motorcykler i Indien. Har selv en baby-Duke, og det er en udmærket motorcykel. Kører langt på literen, nem og adræt i byen, nem at kaste dens 129 kilo (uden fører!) rundt på snoede sogneveje, og kan lige akkurat følge med på motorvej – man kan ikke få det hele for en ottendedel.

Skriv et svar

Giver børn en ny start