Royal Enfield priser og levering - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Royal Enfield priser og levering

De første eksemplarer af Himalayan forventes i Danmark medio 2. kvartal
Steffen F. Olesen
15/02-2021 kl. 11:16

I fredags offentliggjorde Royal Enfield et komplet overblik over den opdaterede Himalayan, og i morges trillede der en mail ind i vores indbakke fra den danske importør.
Mailen indeholder informationer om netop Royal Enfield Himalayan, men også priser samt forventet levering af den model og Royal Enfield Meteor.

Et hurtigt overblik over Royal Enfield Himalayan viser, at modellen til i år har fået en række opdateringer, men stadig bevarer sin visuelle fremtræden; faktisk så meget, at de nye tiltag ikke umiddelbart er at se.

Man kunne komme med en dårlig joke om, at det nye farveskema er svært at få øje på, da det blandt andet omfatter et grønt camouflage-tema, men i virkeligheden er de nye farver nok det nemmeste at spotte på den opdaterede eventyrer fra Indien.
Hvad der er knap så nemt at se, er sorte detaljer omkring lygte og udstødning, samt en højere vindskærm end på forgængeren.

Også på styrtbøjlerne, som går fra forlygten og ned på siden af tanken, er der forandring at finde. De er nemlig gjort mindre, således at føreren har mere frihed til at bevæge sig rundt på motorcyklen, når skovstier og bjergkæder skal forceres.
Sædet skulle i kraft af tykkere polstring være mere komfortabelt, og bagagebæreren kan i 2021 tåle tungere oppakning.

Fremover bliver det også lettere at finde rundt i den store vide verden, for i cockpittet sidder en diskret og overskuelig anordning, som via førerens smartphone og et samarbejde med Google Maps, kan vise vej.
Navigationsmodulet som er standardudstyr, har fået navnet Tripper, og den kan du læse mere om i artiklen der er linket til i toppen af artiklen.

Motoren har også fået en overhaling så den lever op til de seneste emmisionskrav, men leverer lige så mange heste og samme moment som den tidligere model.

De første eksemplarer af Royal Enfield Himalayan forventes i Danmark slut maj / start april.
Priser på Himalayan og Meteor er at finde i faktaboksen til højre for artiklen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start