Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Række 6’er på 300cc

Hjemmebyg topper ved 22.000 omdrejninger

CO
11/10-2010 kl. 18:18

BMW har just givet konceptet med motorcykler bestykket med sekscylindrede rækkemotorer en saltvandsindsprøjtning.

Men der findes folk som stiller sig ikke tilfreds med hyldevarer.

Et eksempel er Guy Coulon som er Colin Edwards’ crew chief i Tech3 MotoGP teamet, og han bruger ikke blot sin tid på jobbet med konstruktion og vedligeholdelse af potente MotoGP racere.

Også i fritiden står der eksotiske motorcykler på dagsordenen, og Guys seneste kreation er en imponerende bedrift i form af en hjemmelavet 300cc sekscylindret racer.

Designet inkluderer ”hjemmestrikket” krumtapshus, krumtap, cylinderblok, og sågar gearkassen er af egen avl.

Rullefeltsudskriften siger 60hk ved 18.500 omdr. men motoren smider først håndklædet i ringen ved 22.000 omdr.

Den franske custom bygger Daniel Mercer har specialiseret sig i fremstilling af replica 1970 Honda CB750 Daytona racere og dele til samme.

Daniel Mercer er en af Guy’s venner, og bekendtgør at han fremover vil tilbyde sine kunder en replica af Guy Coulon’s rappe sekser.

Melodien fra de seks potter er formidabel, og vi er nok mange der ville kaste os over sådan et projekt med strikkeopskriften og 50kg ståluld… hvis bare man kunne strikke.

0 personer snakker om “Række 6’er på 300cc

  1. Kommer helt til at tænke på Suzukis vandkølede 2 og 3 cyl. 50cc (RP68-50 og RK67-50) med 14 gear. Og det var i 1967-68 !

Skriv et svar