
Potentielle modeller fra Norton
Nyhederne fra Norton Motorcycles har ikke ligefrem været ensidigt positive over det sidste års tid, og da sorte skyer trak ind over den ikoniske virksomhed, var vi mange, der troede at selskabets historie sluttede brat.
En bedragerisk ledelse med Stuart Gardner i spidsen svindlede både kunder, investorer og samarbejdspartnere, men til sidst trådte indiske TVS Motors til og lod Norton leve trods den gigantiske skandale.
Udmeldingen fra Sudarshan Venu, en af topcheferne i TVS, lød på opmuntrende tendenser, og han forklarede, at den kommende indsats for briterne ikke bare bød på overlevelse, men på en ambition om global udbredelse af de legendariske modeller.
Fans af de aldrende engelske mærker vil begejstre sig over, at TVS rent faktisk lægger handling bag ordene, for nu har Norton indsendt en række ansøgninger på spændende modelnavne som registrerede varemærker.

Det betyder, at vi med al sandsynlighed kommer til at se udvikling af flere modeller over de kommende år, og en del af de ansøgte navne ved European Intellectual Property Office peger på, at traditionen holdes i hævd, når det sker, for de fleste af navnene er kendt i forvejen.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

