MC Vejret: Perfekt for os på motorcykel - Motorcykler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Perfekt for os på motorcykel

Det bliver ikke bedre for motorcyklister i Danmark
Tommy Rønn
26/09-2011 kl. 12:30

Mange motorcyklister er enige om de varme sommerdage er uudholdelige på motorcykel. Over 25 grader og varmt MC-tøj er en barsk kombination. Det bedste vejr på motorcykel for flertallet er 16-19 grader, vindstille og let sol.

Eksakt sådan perfekt vejr er hvad dem med forstand på vejret lover os langt ud i fremtiden. Vejrudsigten de næste 5 dage giver os ingen vind og skønt lunt vejr.

Endnu bedre er det at DMI påstår dette vejr sandsynligvis holder meget længere end det. Helt op til 30 dage grundet et højtryk der bider sig fast i vores område.

Vores sommer skuffede, men nu tager vejret revanche. Så bliver det alligevel en sæson med fornuftigt motorcykel-vejr. Vi har tidligere talt med motorcyklister der allerede har op-staldet maskinen for sæsonen, og vi er sikre på de nu ærgrer sig voldsomt.

Vi vil nu køre en tur på vores tohjulede.

Citat DMI 30 dages udsigt:

“Efter en ganske lang periode med vestlig strømning og noget tvivlsomt vejr, tyder noget på, at et højtryk efterhånden bygger op omkring Danmark. Det giver gode muligheder for efterårsarbejde i haven. 


Flere prognoser antyder, at de sidste dage i september og begyndelsen af oktober kan gå hen få rigtigt flot vejr, der eksempelvis kan bruges til en tur i skoven. Et højtryk ser ud til at placere sig i nærheden af Danmark og formår derfra at holde fronter og byger på behørig afstand. Vi går altså en periode i møde, hvor det overvejende bliver tørvejr og forholdsvis rolige vindforhold.

Generelt forventes der god plads til Solen, men muligheden for nat- og morgen-tåge er bestemt til stede. Eventuel tåge bliver dog næppe liggende hele dagen, da Solen fortsat står højt nok på himlen til at brænde tågen af i løbet af formiddagen.

Temperaturerne vil svinge meget hen over døgnet, men generelt vil døgnmiddeltemperaturerne ligge lidt over klimanormalen som er 11°C i begyndelsen af oktober.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start